Det Danske Laksefiskeri åbner igen

Fiskeriet åbner igen søndag den 12.8.2018 - Skjern Å

Fra søndag den 12.8.18 kl. 00.01 er fiskeriet igen åbent i Skjern Å systemet.

Efter længere overvejelse, har foreningerne bestemt sig for igen at åbne for fiskeriet i Skjern Å systemet. De høje temperaturer har i en lang periode gjort fiskeriet uforsvarligt, når det gælder genudsætning af laks og havørreder. Nu er temperaturene igen ved at være nede i et mere rimeligt niveau, og vejrudsigten lover mere normalt dansk sommervejr indtil videre.

Det er desværre umuligt at vurdere vejret på den lange bane, så der er en risiko for, at det kan gå galt igen. Det håber vi selvfølgelig ikke.

Vi opfordrer alle til at holde øje med vandtemperaturene her på siden, og i øvrigt følge de anbefalinger der ligger for fiskeri, når temperaturen er høj. Se artiklen “Præcisering af anbefalinger omkring høje vantemperaturer.”

Borris Fiskeriforening, Skjern Å Dalens Lystfiskerforening, Lystfiskerforeningen af 1926, Sdr. Felding Lystfiskerforening, Herning- Ikast Lystfiskerforening.

SÅS – Søren


Ophævelse af Fiskestop - Storåen

Holstebro og Omegns Fiskeriforening ophæver fra midnat mandag d. 13. august 2018 det gældende fiskestop i al vand, der disponeres af foreningen.

Så der må fiskes fra tirsdag d. 14. august 2018 kl. 00:01.

Ophævelsen begrundes i det markante vejrskifte, der har fundet sted.

Foreningen har nøje fulgt udviklingen i vandstand og vandtemperatur, og begge dele peger på minimum stabile tilstande eller fortsat stigende vandstand og faldende vandtemperatur.

Uanset ophævelsen af fiskestoppet henledes opmærksomheden på håndteringen af evt. genudsatte fisk.

Det kan man læse mere om her http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/genudsaette_fisk


Vemb Lystfiskerforening - Storåen

Hej Alle

Så må der fiskes igen, fra mandag d. 13 august kl 00:00 (natten mellem mandag og tirsdag), idet vi nu har fået dansk normal sommer med temp. 16-20g, regn og blæst. VL har 8 laks tilbage på kvoten. - Åens temp er pt 16-17g

Lørdag d. 25 august vil vi gennemfører den "aflyst fiskedag" - så møde op til en hyggelig dag ved åen - ses ved P-pladsen ved vejbroen lørdag d. 28/8 kl 09:00

Lørdag d. 3 november kl 09:00 er der igen "affaldsdag" - en dag hvor vi samler affald langs åen efter en god fiskesæson -.afslutning ca. kl. 12:00 med pølser og øl i anlægget (mere her om senere)

Husk vi har 4 opsynsmænd i VL - Gert Hingebjerg(tidligere formand), Frank Thornild, Torben Pedersen (er udlånet af Skjernå sammenslutningen), samt undertegnet. Tag pænt i mod dem og kontakt dem evt. hvis i mener der forgår noget - som ikke ser rigtig ud.

Knæk og bræk ved åen

Bestyrelsen

 

Fiskeriet i Varde Å Systemet åbner igen søndag den 12.8.2018.

Varde Å Sammenslutningen har besluttet at fiskeriet i Varde Å Systemet igen er åbent fra søndag den 12.8.2018 kl. 00.01.

Pga. høje vandtemperaturer har det været forbundet med risiko for høj dødelighed for laks og havørreder, når det gælder genudsætning, og derfor har fiskeriet været lukket i en periode.

Vandtemperaturerne er nu ved at være nede i et mere normalt niveau, og vejrudsigten lover mere normalt dansk sommervejr indtil videre. Det er desværre umuligt at vurdere vejret på den lange bane, så der er en risiko for, at det kan gå galt igen. Det håber vi selvfølgelig ikke. Hvis vandtemperaturerne igen bliver uacceptabelt høje, så vil vi igen overveje situationen.

Knæk og bræk

Varde Å Sammenslutningen

JSN Dome template designed by JoomlaShine.com