Gaula FLOM!

Mens det – så vidt vides – stadig går trægt i det Vestjyske, er vi på hastig nedtrælling til den Norske premiere. Med kun godt to uger til premieren falder forårsflommen tilsynelandende perfekt i år.

De seneste 7-8 dage har Gaulfossen ligget på 5-800 kub/sek, og det er en mindre almindelig lang flom for årstiden, - det kan tyde på, at forsommeren har fået fat i Norge. Dette er meget modsat i sidste års premiere hvor vi konstant havde koldt og højt vand i de første par uger og laksene var svære at finde endog at lokke til fluen.

Forhåbentlig kan denne ”tidlige” flom sende lokkevand langt ud i Trondheimsfjorden og rykke mange store superfede og blanke Atlanterhavslaks langt op i Gaula – og hvem ved, måske går der endog tidligt ”hul” på Gaulfossen i denne sæson.

Det bliver spændende at følge de næste 2 uger.

Fortsat knæk og bræk i det jyske og velkommen til årets optakt til de Norske laksedrømme.

Michael Koch
Lystfisker-liv.dk

JSN Dome template designed by JoomlaShine.com