Kontrastfluer - nostalgi og nytænkning - del 2

Gamle diskussioner mellem kendte fluefiskere herhjemme førte til fluer, som i dag er kendt og anvendt som kontrastfluer til aften- og natfiskeri.

Foto og tekst: Finn Nielsen - 
Billeder og tekst fra det gamle arkiv 

Fortsat fra del 1...

Senere har jeg så udviklet en hel anden type flue. Fluen B og W Marabou, en flue som jeg hat fået en del feedback på, da den har givet nogle fine fisk i flere vandløb i Nordjylland og Himmerland i 2000 og 2001. Fluen er en helt anden type. Her er kontrasten bevaret, men materialerne giver en hel anderledes levende flue. Marabou er et fantastisk levende materiale, og anvendt i vandløb uden stor strømføring kan en flue tilføres en masse liv alene i form af materialerne. Mønstret til B og W Marabou er følgende.


                                               Black & White Marabou

        

Bindemønster:
Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:  Røde uldgarn

Rib:    Oval sølvtinsel, medium

Krop:  Sort uldgarn

Hackle: Et sort og hvidt hackle mixed ind i  hinanden - bundet på "jydsk"

Vinge: Undervinge af hvid marabou og overvinge af sort marabou

Hoved:  Sort bindetråd og lak

De senere år har jeg eksperimenteret en hel del med at skifte den hvide farve i fluerne ud med gul i stedet for. Lidt af en tilfældighed på dette område satte mig i gang. Min gode ven Michael Koch havde jo i mange år fisket med hans egen Sort/Gule langvingede rørflue, og det var jo ofte om aftenen den blev brugt. 

Jeg lavede et par mindre rørfluer i samme mønster og der gik ikke lang tid før end de første havørreder i Lindenborg Å måtte overgive sig. Jeg eksperimenterede med forskellige udgaver af dette mønster, men holdt altid farverne sammen. 

      
                  Fisk som denne dejlige 5-punder kunne ikke stå for sådan en kreation.

Nu har det senere vist sig, blandt andet gennem større undersøgelser, at den gule farve faktisk ses mindst lige så godt i mørke som den hvide gør. Der er skrevet flere og flere dokumenterede artikler omkring farver og deres virkning i lys og mørke, ikke mindst i vand. 

      

Materialerne som kan bruges til at ændre aften- og natfluerne kan være mange. Marabou, hackler i flere afskygninger, rævehår og kropsmaterialer.

Fluerne kan jo langt hen ad vejen ligne de andre kendte fluer, hvor man blot udskifter den hvide farve med den gule farve.

Et eksempel på dette er marabou fluen Black & White Marabou, hvor jeg har haft gode oplevelser med at udskifte den hvide marabou med gult i stedet for - ellers er det jo næsten kun fantasien der sætter grænser. Da vi var i Gaula lykkedes det at kroge og lande laks på forskellige udgaver af fluer med gult og sort som hovedingredienserne i mønstret.


                                              Black & Yellow Marabou 

      

Bindemønster:

Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:  Røde uldgarn

Rib:    Oval guldtinsel, medium

Krop:  Sort uldgarn

Hackle: Et sort og gult hackle mixed ind i  hinanden - bundet på "jydsk"

Vinge: Undervinge af gul marabou og overvinge af sort marabou

Hoved:  Sort bindetråd og lak

Er det nu ikke bare lidt for meget nostalgi og tilfældigheder med disse kontrastfluer? Det kan der sikkert herske mange gode ideer og meninger om, men jeg vil alligevel gerne bibeholde et par ting omkring disse kontrastfluer. Først og fremmest syntes jeg at vi skylder de "gamle" fluebindere en stor respekt. Uanset om deres fluemønstre var tilsigtet som kontrastfluer - hvad nogle af dem jo direkte var - eller man blot lavede nogle velfangende fluer. 

Jeg mener også at respekten skal ligge i deres muligheder den gang. Vi andre har i dag oceaner af muligheder med materialer - materialer, som de ikke havde en chance for at kunne benytte dengang. Alligevel lykkedes det dem at lave fluer, der fangede tusindvis af havørreder og gør det stadigvæk. Ingen tvivl om at vi som fluefiskere i dag ville kunne fange mange og fine havørreder på deres fluer. Stive og "døde" i materialet og på datidens små ørredkroge - kroge i størrelse 8 og 6, som gennem hidsige fight gav havørreder og laks i kæmpestørrelse - Respekt!!!

Men jeg må også tillade at drage andre konklusioner. Jeg har selv oplevet at disse fluer har deres berettigelse. Ud over, at jeg jo fangede mine første havørreder på kontrastfluer, så satte et fluebindingskursus med Michael Frödin tankerne i gang, og ikke mindst kunne jeg konkludere, at der virkelig var noget om snakken.

     

Under dette kursus gik Frödin meget op i at fortælle os - mens han bandt en Green Highlander, som ikke mange kan gøre det!!! - at vi skulle tænke over hvilke fluer vi satte på forfanget, de forskellige steder vi fiskede.

Det lyder banalt nok ikke som noget nyt - men…. Jeg var selv en af dem, der jo blot satte en flue på, som af og til gav en havørred, "så var man jo lige som sikker", bed de ikke så var det da i hvert fald ikke fluens skyld, enten var der ingen, eller også var de bare ikke i hugget.

Glem det! - sådan hænger det slet ikke sammen. Ved en tilfældighed og med Frödin's ord og forklaringer i baghovedet gik der et lys op for mig (ja, ja - grin bare). Ved at kigge i mine fangstrapporter - som jeg har for hver havørred jeg har fanget over målet - kunne jeg se en meget stor tendens til, at på udvalgte steder var det en bestemt type flue, der fangede mine fisk. 

Jeg fisker altid med to fluer på forfanget, og jeg kunne se at uanset om fluen var fisket som ophænger eller som endeflue, så var det 9 ud af 10 gange den samme typeflue der blev taget. Stedet jeg fiskede er et af mine yndlingssteder i Lindenborg å. Her er der ca. 15 meter bredt, god fart på strømmen og der er sjældent mere vand end 75 cm - ofte kun 50 cm vand.

Fluerne som jeg havde stort held med der var alle sammen kontrastfluer. Det var mønstre som Skjerns Fancy, Godnat fluen, B og W Marabou, Den Sort/gule og en muddlerflue med hvidt i vingen. Men hvorfor var de nu lige så gode på dette sted kontra andre mønstre. Joh - et af de emner jeg huskede Frödin for var; "kan fisken fra sin position se din flue og hvordan kan den se fluen". På dette sted i åen jeg henviser til, kan havørrederne kun stå ude ved brinkerne i begge sider af åen. Her er der skjul i form af grøde og små fordybninger, hvorimod der ikke er nogen skjul i midten af åen.

Altså kan havørrederne ikke se fluerne nede fra og op - de kan ikke "komme" ind under fluen - kun nå at se den fra siden. Enten når den ved modsatte bred lander og slår ud i strømmen under vandring til modsatte bred - de fleste af huggene falder i øvrigt her - eller når den kommer imod fisken ved egen bred. Havørrederne kan altså kun se fluen fra siden og mod den mørke brink. Den hvide eller gule farve giver havørredene mulighed for at se fluen, er fluen helt sort og med stor silhuet, vil fluen næsten aldrig blive set i dette område af åen, hvorimod den sorte flue vil have sin force andre og dybere steder - joh, såmænd var det og er ikke helt ved siden af, det der med at tænke over hvilke fluer der bruges hvor.

Nu vil den eftertænksomme læser nok mene, at et eksempel et sted i et vandløb ikke er nok til en konklusion. Men det står heller ikke alene. Min gode fiskeven Martin Toft, kan såmænd gengive en hel del fangster på netop kontrastfluer, som eksempelvis Skjerns Fancy. Han fisker den under samme forhold, hvor havørreden ikke kan komme ind under fluen, men kun se den fra siden. Det er ikke blevet til så få havørreder på denne konto.

De gamle fluer og fluebindere har ikke levet forgæves, de har såmænd lagt kimen til det vi andre i dag nyder godt af og den videreudvikling det automatisk afstedkommer. Sådan skal det også være. Med en god portion respekt i bagagen, kan vi sætte nye grænser for nutidens fluer og fluebinding. Grænser og ideer som en dag vil være med til, at en anden skribent laver en artikel om de fluer vi fisker med lige nu, og hvorfor netop de var gode på deres tid og i øvrigt også vil være det om tusinder af år - hvis ellers vi kan beholde vandløbene intakte, men det er jo en hel anden historie……


Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk


 


Kontrastfluer - nostalgi og nytænkning - del 1

Gamle diskussioner mellem kendte fluefiskere herhjemme førte til fluer, som i dag er kendt og anvendt som kontrastfluer til aften- og natfiskeri.

Foto og tekst: Finn Nielsen - Billeder og tekst fra det gamle arkiv

Hvordan bør fluer se ud til henholdsvis fiskeri om dagen og om natten? Dette spørgsmål førte i 1930’erne og ’40’erne til heftige diskussioner mellem kendte fluefiskere i Danmark. Det var fluefiskere som rentier Christian Olsen fra København, senere bosat ved Karup Å fra 1924, anses i øvrigt for at være den første fluefisker ved Karup Å. Herforuden manden bag en af de første ”lokale” fluer herhjemme, fluen som bærer navnet Jysk Chillimps, "opfundet" af Valdemar P. Haugaard. 

Godnat fluen blev en del af kendetegnet for den tredje fluefisker, nemlig Poul Wellendorf. Disse tre personligheder og deres syn på hvordan fluer skulle se ud, er en stor del af baggrunden for de måder vi ofte binder og fisker vores fluer på nu om dage - ikke mindst når det gælder fluer med kontrast til fiskeri om aftenen og natten.

Nu havde de selvfølgelig ikke mulighed for at se ind i fremtiden, og hvor meget deres teorier ville række inden for det moderne fluefiskeri, som vi kender det i dag. For dem - dengang - var det et spørgsmål om at finde opskrifter på velfangende fluer, vel at mærke til alle tider af døgnet. Dengang var det ikke kutyme for ret mange, at man selv bandt sine fluer. Fluerne blev fremstillet af velassorteret firmaer som Allcock, Milward og Hardy - alle fra England. 

Et af de meget brugte mønstre herhjemme var Grey Drake. Et mønster som et eller andet sted i ”historien”, blev årsagen til udviklingen af kontrastfluerne - ikke fordi det var nogen decideret aften- og natflue, den kunne også fiskes om dagen. Men den fangede meget fint, når det var mørkt.


                                                      Grey Drake

       

Bindemønster:
Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:   Fibre fra Grey Mallard fjer

Rib:     Dobbeltsnoet sort bindetråd

Krop:   Hvid floss

Hackle: Badger hane

Vinge:  Grey Mallard

Hoved:  Sort bindetråd og lak


Rentier Christian Olsen var en de fluefiskere, der havde en stor forkærlighed for dette mønster. Han fiskede meget med denne flue i Karup Å. I 1924 bosatte han sig i Hagebro ved Karup Å. Selv om denne formentlig første fluefisker ved Karup Å ofte fiskede med en Grey Drake flue, så var det efter Poul Wellendorfs mening en helt forkert flue - den var simpelthen helt forkert sat sammen med farverne, derfor blev dette mere eller mindre opstarten på meningsudvekslingerne, der senere udmøntede sig i de såkaldte kontrastfluer. Det anfægtede nu ikke Christian Olsen som fortsatte med at fange mange havørreder med en Grey Drake flue for enden af forfanget.

Man skulle dog helt frem til lige efter krigen, før end den første rigtige kontrastflue så dagens lys (eller nærmere mørke). Poul Wellendorf diskuterede fluernes udseende med Valdemar P. Haugaard. Diskussionen gik stadigvæk på om fluerne skulle være lyse i farverne til fiskeri om dagen og mørke i farverne til fiskeri om natten. Haugaards Fancy blev navnet på en flue, som Valdemar P. Haugaard lavede på grund af diskussionerne og for at bevise, at der skulle lyse fluer til lyst vejr.

Sjovt nok er dette mønster i sit valg af farverne ret så tæt på den før nævnte Grey Drake. Kroppen er lysegul med mørk rib - altså nærmest som en Grey Drake, og den store ændring ligger i at vingen fra Grey Drake er ændret til et voldsomt fronthackle - men via hacklet fra en Plymouth Rock høne, er farverne hvid/sort/grå mixed ind i hinanden bevaret, som var det en vinge af Grey Mallard. Men det var alligevel rentier Christian Olsen, som via sit nat- og aftenfiskeri med Grey Drake fluen fik Wellendorf på ideen om den optimale flue - en kontrastflue til nat- og aftenfiskeri.


                                                    Haugaards Fancy

        

Bindemønster:

Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:   Varm, brun (kanelfarvet) fibre fra svingfjer eller Cinnamon Peacock

Rib:     Kanelfarvet flossilke

Krop:   Lysegul uld

Fronthackle: Plymouth Rock, men grizzly kan bruges i stedet for

Hoved:  Sort bindetråd og lak

En indskudt bemærkning er her på sin plads. Mange ”nye” fluefiskere - jeg var selv en af dem - tror de hører forkert eller fortælleren har bytte rundt på noget, når følgende påstås: Lyse fluer til fiskeri om dagen og mørke fluer til fiskeri om aftenen eller natten - er det ikke lige omvendt? Det lyder for mange mere rigtigt med mørke fluer i dagslys og lyse fluer i mørke. Nu er der selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, og det er jo faktisk lige det, denne artikel handler om - nemlig kontrastfluerne. De giver os mulighed for at fiske i yderligere en dimension. Det skal jeg vende meget mere tilbage til. 

Når nu den første påstand alligevel er rigtig - sådan generelt set - så er det fordi udgangspunktet for påstanden er, at den mørke flue danner en silhuet mod nattehimlen. Nattehimlen er altid ”lysere” end den sorte flue - set fra fiskens øje, når den ser fluen nedefra og op mod himlen. Det samme er gældende, når fisken ser den lyse flue mod den blå eller grå himmel. Her vil de lyse farver ses bedre end de mørke fra fiskens øje. 

Tilbage til fluen historien. Poul Wellendorf kontaktede sin gode ven E.G.Michelsen fra Aalborg. Sammen stod de bag den første rigtig kontrastflue. Fluen blev døbt Godnat fluen. Ideen var Wellendorfs. Teorien fra Wellendorf var, at de hvide farver i fluen skulle give havørreden mulighed for at se fluen fra siden mod den sorte brink. Den sorte farve skulle så danne silhuetten mod nattehimlen. E.G.Michelsen stod for selve udformning og binding af den første Godnat flue.

Fluen blev efterfølgende sat i produktion ved Allcock i England, som i øvrigt tilførte fluen lidt ”pynt” i form af en rød hale. Siden er fluen gennemgået en del forandringer, men det vender jeg tilbage til. 



                                     Godnat Fluen
(original fjerudgave)

        


Bindemønster:

Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:  Røde fibre fra svingfjer 

Krop:  Skiftevis sort og hvid silke, gentages

Hackle: Et sort og hvidt hackle efter hinanden

Vinge: Hvid svingfjer i hel størrelse, uden på sort svingfjer i halv størrelse

Hoved:  Sort bindetråd og lak

Endnu en indskudt bemærkning er her på sin plads. Undertegnede er kommet en hel del privat ved E.G. Michelsen, jeg har flere gange set den originale flue, der blev bundet i 1946, en aften i selskab med Wellendorf. Fluen - klenodiet om man vil - er ikke længere i Michelsen’s eje. Da Preben Torp Jacobsen fyldte 70 år fik han den originale Godnat flue i gave af Michelsen. 

Derforuden er jeg i den heldige situation at have en privat optaget video lavet af Preben Torp Jacobsen, hvor Torp har optaget Michelsen mens han binder det originale mønster af Godnat fluen i hans hjem. Samme video indeholder også private optagelser fra nu - desværre - afdøde Christian Grønning Simonsen, også kendt som ”Jyde Simon”, samt Svend Rørvang fra Gudenåen. ”Jyde Simon” får også en væsentlig plads i hele forløbet omkring kontrastfluen, da han senere lavede en variant af Godnat fluen, som han kaldte for Zebra fluen.

Her ender så den nostalgiske del af historien for så vidt. Det skal dog tilføjes et ikke helt uvæsentlig punkt, nemlig de utilsigtede kontrastfluer. Der er her tale om fluer, som blev lavet af daværende og ofte forhåndenværende materialer - forstået på den måde, at man ofte anvendte fjer fra de dyr der var i ande- eller hønsegården. Det vil sige at der som regel var en hvid, grå eller sort vinge på fluerne. 

Det med at farve fjerene var ofte kun noget, der hørte fluebindingen af klassiske laksefluer til. Derfor endte en del fluer med at blive kontrastfluer - utilsigtet! En flue som de fleste kender er Skjerns Fancy. En i dag meget brugt natflue, som med sine mange ”børster” fra palmerhacklet ses godt som silhuet mod nattehimlen og den store hvide vinge ses mod brinken. 


                                      Skjerns Fancy (original fjerudgave)

        

Bindemønster:
Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:  Røde fibre fra svingfjer 

Rib:   Kobbertråd - gerne fra el ledning

Krop:  Påfuglehearl - snoet

Palmerhackle: Brun hane bundet som  palmerhackle over påfuglehearl

Fronthackle: Brun hane - evt. bundet på "jydsk" (foran vingen)

Vinge: Hvid svingfjer 

Hoved:  Sort bindetråd og lak

Skjerns Fancy og andre fluer fra ovennævnte tidspunkt, blev ofte lavet på den ”billige” måde. I stedet for at bruge fjerstykker fra hvide ande- eller gåsefjer, satte man simpelthen bare to hvide hanehackler ryg mod ryg og bandt dem ind som vinge. Hvor man i dag oftest bruger hvide hår fra ræv, ulv, eller andre dyr, så var det ikke så nemt at skaffe den gang. Ræven herhjemme lagde dog ”ryg” til en del fluer med tiden. 

Men det var fjervinger, der var det dominerende i ’30’erne og ’40’erne - man var endnu ikke blevet så ”amerikaniseret” endnu. Herfra stammer også udtrykket at binde hacklet på ”jydsk”, hvilket vil sige at hacklet sidder foran vingen og ikke under vingen.


                                           Skjerns Fancy (lokal udgave)   

        

Bindemønster:
Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:  Røde fibre fra svingfjer 

Rib:   Kobbertråd - gerne fra el ledning

Krop:  Påfuglehearl - snoet

Palmerhackle: Brun hane bundet som  palmerhackle over påfuglehearl

Fronthackle: Brun hane - evt. bundet på "jydsk" (foran vingen)

Vinge: Hvid hacklespidser - gerne lange

Hoved:  Sort bindetråd og lak

Mange andre mønstre endte også som kontrastfluer, i flæng kan jeg nævne fluer som Johannes, "Sidste Operation" og Jonas af Johannes Laursen. Fluen Torp, Jylland og Dueholm af Poul Friis  (Aksel Buus med på Torp) og endelig fluen Turbo af Jan T. Sørensen. Alle fluer fra Karup å, der i øvrigt kan ses i den glimrende bog Langs Karup Å af Nils Mogensen. Også Hedefluen af Egon Pedersen fra Skjern å skal med i denne sammenhæng.

Som tidligere nævnt har eksempelvis Godnat fluen gennemgået en del forandringer i løbet af årene. Det er de færreste, der i dag binder fluen med vinger af fjer - de er for længst udskiftet med vinger af hår, som er meget mere levende. Men det med de levende hårvinger contra de ”døde” fjervinger må aldrig fjerne billedet af, at disse fluer fangede en masse havørreder - den gang - og vil sikkert også gøre det den dag i dag. Derfor mener jeg personligt også, at vi skal værne omkring datidens fluer, fluebinding og fluebindere. 

En af dem der har bidraget til ændringer af de originale mønster af Godnat fluen er ”Jyde Simon”, som med sin variant kaldet Zebra fluen fik lavet et mønster  - formentlig utilsigtet - der i et og samme fluemønster sammenbandt tre kulturer inden for fluebindingen. Når jeg mener utilsigtet, er det fordi ”Jyde Simon” efterstræbte at lave velfangende fluer, frem for kunstneriske fluer til at hænge i glas og ramme.  

Zebra fluen beholdt grundlæggende det nostalgiske i form af at mønstret til Godnat fluen forblev intakt, altså den ene af kulturerne indenfor fluebindingen. De to andre kulturer er langt nyere og ikke mindst nytænkning fra to af nutidens største navne inden for fluebindingen. Der er tale om Torrild Kolbu fra Norge og Poul Jorgensen, som er dansk/amerikaner. I ”Jyde Simon’s” Zebra flue er kroppen udformet med Torrild Kolbu’s bindeteknik med hår i flere afsnit hen over kroppen. Vingen er af Poul Jorgensen’s bindestil kaldet Stackwings - en teknik han har udviklet via de klassiske laksefluer, hvor vingerne ofte er af flere forskellige fjerstråler sat sammen - ved Stackwings er fjerstrålerne ”friseret” ind i hinanden.


                                             Zebra fluen ("Jyde Simon")   

        

Bindemønster: 
Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:  Røde fibre fra hane

Krop:  Skiftevis sort og hvid uldgarn, med samme farve polarræv eller andet bundet ind over sektionerne

Vinge: Hvid og sort hane børstet ind i hinanden, de såkaldte Stackwings

Hoved:  Sort bindetråd og lak

Begge former for fluebinding kræver deres egne særskilte afsnit, og vil formentlig dukker op her på NJHF med tiden. Men fluerne kan også - med stor respekt for de nævnte bindemetoder - laves langt enklere og ikke mindst lige så velfangende. 

Min første havørred på flue taget om natten var på en Godnat flue, bundet af en meget dygtig Lindenborg å- og Karup å-fisker. Under en kaffepause ved Lindenborg å en dejlig sommeraften, faldt snakken på fluernes udseende, og med mit ringe held bidrog jeg ikke til løsningsforslag.

"Der skal være hvidt i vingen, gerne en hel hvid vinge, når der fiskes i mørke" sagde den dygtige fluefisker. Jeg kunne kun fortælle ham, at jeg ikke ejede sådan en type flue. Alle mine daværende fluer var med sorte vinger. Han lod en eksemplar af en flue falde ned i min hånd - det var en Godnatflue, som han selv havde  bundet. Mindre end 10 kast efter fluen var sat på forfanget, huggede min første lille havørred på 3 pund. Pavestolt blev den lagt i bagagerummet og inden natten var omme kunne yderligere en havørred - lidt mindre - finde plads ved siden af den første. Godnat fluen blev aldrig glemt og har siden givet mig mange havørreder - ikke mindst i Lindenborg å.

Den "model" jeg fiskede med denne aften var med meget hvidt i vingen og i selve fluen. Faktisk kom dette mønster meget tæt på det originale mønster, blot var det ikke fjervinger, men vinger af egernhale, hvilket jeg senere har udskiftet med polarræv. Den udgave som gav mig mine første havørreder er her gengivet med vinge af polarræv.


                                     Godnat fluen (lokal "hvid" udgave)

        

Bindemønster:
Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:  Røde uldgarn

Krop:  Skiftevis hvid og sort uldgarn

Hackle: Et sort og hvidt hackle mixed ind i hinanden

Vinge: Undervinge af hvid polarræv, mellemvinge af sort polarræv og overvinge af hvid polarræv

Hoved:  Sort bindetråd og lak

Senere ændrede jeg mønstret lidt. Jeg gjorde fluen mere mørk i det - paradoksalt - men også for at udnytte effekten mere, når fluen skulle ses nedefra og op mod nattehimlen. Jeg undlod den øverste hvide vinge og lavede den sorte overvinge kraftigere. Samtidig lidt mindre hvid på kroppen og hacklet blev bundet på "Jydsk" - altså foran vingen som et collar (krave). Om det var bedre eller blot det, at ens evner som fluefisker bedres med tiden ved jeg ikke, men jeg syntes den virkede bedre og det er det mønster jeg fortsat bruger i dag. Mønstret kan ses her.


                                     Godnat fluen (lokal "mørk" udgave)

        

Bindemønster:
Krog:  Sprite enkeltkrog str. 8 - 6

Hale:  Røde uldgarn

Krop:  Skiftevis sort og hvid uldgarn

Hackle: Et sort og hvidt hackle mixed ind i hinanden - bundet på "jydsk"

Vinge: Undervinge af hvid polarræv og overvinge af sort polarræv

Hoved:  Sort bindetråd og lak


Fortsættes i en del 2

Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk


 

JSN Dome is designed by JoomlaShine.com