Gaula sneen smelter…

Nedtælling til Norge – kun en uge tilbage

Så er der kun godt en uge til vel nok ”den største” Laksepremiere i Nordeuropa, når der åbnes for fiskeriet i de fleste Norske lakseelve. Flere Elve åbnede den 15 Maj med delvis succes og fangst af pæne StorLaks op til 18 kg, så det forventede ”StorLakse-år” ser lovende ud.

Gaula har stadig ”sneflom” og løber lige nu med ca. 450 kubikmeter i sekundet, og det er altså pænt med vand selv for Gaula.

Temperaturen er blot 4 grader, så det er helt klar smeltevand der tonser gennem Gaulfossen, og med denne temperatur er der ikke meget fart over Laksene.

Men der er mildt og den ”lune” luft suges hurtigt ind i vandmasserne, så den kan snart nå de magiske 6-7 grader, der får lidt mere skub i Laksene, så de forhåbentligt er samarbejdsvillige den 1 juni.

              17_laks_dk_94

På billederne fiskes der i 375 kubikmeter i sekundet (premieren 2008, noter hvordan vandet løber langt inde mellem træerne, så Laksene har taget hvil der hvor vi ”plejer” at gå i normal vandstand).

Så man kan formentlig forestille sig hvordan Gaula ser ud i 450 kubikmeter i sekundet, men det viser også at der kan fanges Laks i selv meget højt vand, hvis blot temperaturen ikke er alt for lav.

             17_laks_dk_93

Den kommende uges vejr bliver for alvor rigtig spændende at følge.

Michael Koch
Lystfisker-liv.dk

JSN Dome is designed by JoomlaShine.com