Lakse-skriblerier før den nye sæson

Snart starter den nye sæson, spændende bliver det at se hvad vores vnadløb bridrager med af Laks


Laks. Foto Lars Folmer Hansen

Opgang af laks i Skjern Å og Varde Å kortlagt

TIRSDAG 24 JAN 17
|
Af Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Det går fremad for de danske laks, men en stor opgang af laks i Varde Å og Skjern Å er stadig afhængig af udsætninger.

DTU Aqua undersøger hvert år gydebestanden af laks i udvalgte vandløb. I 2016 blev Skjern Å- og Varde Å-systemerne undersøgt og resultatet er nu offentliggjort på DTU Aquas fiskepleje.dk.

Varde Å

For Varde Å-systemet viser undersøgelsen, at lakseopgangen er steget i takt med habitatforbedringer og fjernelse af opstemninger. Bestanden er i dag er omkring fire gange større end i 2012 og cirka dobbelt så stor som i 2014.

Den totale opgang af laks i 2016 blev beregnet til 3.389 laks. Bestanden bestod af 35 % vildlaks, som ikke stammer fra udsætning. Det betyder, at produktionspotentialet for vilde smolt i vandsystemet endnu ikke er fuldt udnyttet .

Skjern Å

For Skjern Å viste undersøgelsen en opgang på 3.434 fisk i 2016. Det er flere end i 2013, men færre end i 2011. Næsten halvdelen af de laks, som blev fanget i undersøgelsen, stammede fra udsætninger. Det er et tegn på, at heller ikke Skjern Å-systemet endnu opfylder sit fulde potentiale, hvad angår produktion af vilde smolt.

En del af laksene i undersøgelsen i Skjern A havde sælbid, garnskader og halebid, og der var nogle med såkaldte springskader, dvs. skader, som stammer fra laksens spring ind i en opstemning, som den forsøger at passere. Desuden blev der registreret fisk med skader, der formentlig stammer fra krogning ved lystfiskeri.

Læs mere om undersøgelserne på fiskepleje.dk:

 



Laks under vand. Foto Nils Folmer Sørensen

3.400 laks vandrede op i Skjern Å i 2016

TORSDAG 19 JAN 17
|
DTU Aquas undersøgelse viser, at den totale opgang af laks til Skjern Å var 3.434 i 2016. Det er flere end i 2013, men færre end i 2011. En stor del af laksene kommer fortsat fra udsætninger.

DTU Aqua undersøger hvert år gydebestanden af laks i udvalgte vandløb. I 2016 blev Skjern Å- og Varde Å-systemet undersøgt. Her præsenteres resultaterne fra undersøgelsen i Skjern Å.

Undersøgelsen foregik ved, at DTU Aqua elfiskede i hovedløbet af Skjern Å fra Rind Å og nedstrøms samt i Omme Å. Der blev i alt PIT-mærket 373 laks mellem 1. og 4. november 2016. Der blev elfisket igen (efter moderfisk) fra den 28. november til 10. december 2016 i hovedløbet fra Rind Å og nedstrøms, samt i Vorgod Å, Rind Å, Holtum Å og Omme Å. Her blev der fanget 367 laks, hvoraf de 43 var PIT-mærkede. Laksene var mellem 50 og 121 cm.

Den totale opgang af laks til Skjern Å estimeres på den baggrund til 3.434 laks, inklusive 306 hjemtagne laks fra fiskesæsonen 2016. Estimatet er lavere end i 2011, men højere end i 2013.

Skjern Å-systemet er endnu langt fra at opfylde sit potentiale
Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af udsatte fisk i Skjern Å er fordoblet i 2016-undersøgelsen sammenlignet med 2013. Fra 2010 er alle udsatte ½-års fisk i Skjern Å blevet finneklippede, og fra 2011 er både ½- og 1-års blevet klippede. Dermed kan der nu skelnes mellem udsatte og vilde laks.

Næsten halvdelen af laksene, som blev fanget i undersøgelsen, stammer fra udsætninger. Det er et tegn på, at Skjern Å-systemet endnu langtfra opfylder sit potentiale, hvad angår produktion af vilde smolt.

Kønsfordelingen ser overraskende nok ud til at variere en del fra år til år, både i Skjern og Varde Å og det vil blive analyseret nærmere fra alle åerne og de forskellige år.

En del laks med skader

En del af laksene i undersøgelsen i Skjern A havde sælbid (16 stk.), garnskader (6) og halebid (23 stk.), og der var nogle (21 stk.) med såkaldte springskader, dvs. skader, som stammer fra laksens spring ind i en opstemning, som den forsøger at passere. Desuden blev der registreret 20 fisk med skader, der formentlig stammer fra krogning ved lystfiskeri.

År (N=antal fisk fanget)

Kønsfordeling (han/hun)

Total opgang1

Andel, som er fra udsætning (%)

2011 (N = 384)

240/387

4.176 (2.381 - 5.271)

Ukendt

2013 (N = 398)

153/245

2.477 (1.494 - 3.560)

23

2016 (N = 697)

340/357

3.434 (3.017 - 3.851)

47

Resultater af DTU Aquas undersøgelser af gydebestanden af laks i Skjern Å-systemet i 2011, 2013 og 2016.
1 Parentesen viser det interval, som det ”rigtige” tal med 95 % sandsynlighed ligger inden for.

Af Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressoucer, foto: Nils Folmer Jørgensen

 


Laks i vand. Foto Nils Folmer Sørensen

En stor opgang af laks i Varde Å er stadig afhængig af udsætninger

TORSDAG 19 JAN 17
|
DTU Aquas seneste undersøgelse viser, at den totale opgang af laks til Varde Å-systemet var 3.389 laks i 2016. Det er en stor stigning i forhold til tidligere, men mange af laksene kommer fra udsætninger og ikke fra den vilde bestand.

DTU Aqua undersøger hvert år gydebestanden af laks i udvalgte vandløb. I 2016 blev Varde Å- og Skjern Å-systemet undersøgt. Her præsenteres resultater fra undersøgelsen i Varde Å.

Undersøgelsen foregik ved, at der blev elfisket i hovedløbet af åen den 13. og 14. oktober 2016, hvor 412 laks blev PIT-mærkede så bestanden kunne beregnes efter en ny undersøgelse i november. Den 29. - 30. november 2016 blev den samme strækning gennemfisket igen, og her blev fanget i alt 562 laks. Af disse var 71 PIT-mærkede fra fiskeriet i oktober. Af de i alt 903 laks fra oktober og november var 345 hanner og 558 hunner. Laksene var mellem 49 cm og 111 cm.

Den totale opgang af laks til Varde Å estimeres på den baggrund til 3.389 laks. Heri er indregnet de 146 hjemtagne laks fra sæsonen. Estimatet er ret præcist, idet der er 95 % sandsynlighed for, at det ”rigtige” tal ligger mellem 3.066 og 3.712 laks.

Tallene viser, at lakseopgangen i Varde Å er steget i takt med habitatforbedringer og fjernelse af opstemninger, så bestanden i dag er omkring fire gange større end i 2012 og cirka dobbelt så stor som i 2014.

Varde Å har potentiale til at producere flere laks
Siden 2012 er alle ½-års laks, som er udsat i Varde Å, blevet finne-klippet, og fra 2013 er også 1-års fiskene. Derfor kan man kende de udsatte laks fra vildfiskene.

Ved undersøgelsen i oktober og november manglede ca. 65 % af de undersøgte laks fedtfinnen og stammede dermed fra udsætninger. Tallene viser således den reelle fordeling mellem vilde og udsatte fisk for de laks, som har været et-to år i havet, også kaldet 1 og 2 SW laks.

 

Konklusionen er, at bestanden bestod af 35 % vildlaks, som ikke stammer fra udsætning. Det betyder, at produktionspotentialet for vandsystemet ikke er udnyttet endnu.

En del sygdom og skader
24 ud af de 412 PIT-mærkede laks i oktober havde svamp eller skader/sår. Det kan skyldes forskellige ting, men skadernes udseende tyder på, at sælbid og monofilgarn er de mest sandsynlige årsager. Under fiskeriet efter moderfisk i november 2016 var der også mange laks, som var angrebet af svamp, og en del havde hovedskader.

Oversigt over resultaterne af DTU Aquas undersøgelser af gydebestanden af laks i Varde Å-systemet i 2012, 2014 og 2016.
1 Parentesen viser det interval, som det ”rigtige” tal med 95 % sandsynlighed ligger inden for. 

År (N=antal fisk fanget)

Kønsfordeling (han/hun)

Total opgang1

Andel, som er fra udsætning (%)

2012 (N = 384)

216/168

1.007 (803 - 1.183)

Ukendt

2014 (N = 459)

224/235

1.709 (1.413 - 1.779)

24

2016 (N = 903)

345/558

3.389 (3.066 - 3.712)

65

Af Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressoucer. Foto: Nils Folmer Jørgensen

KILDE Fiskepleje.dk og DTU

JSN Dome template designed by JoomlaShine.com