Laksefiskeriet i Skjern Å - 2017

Nyheder fra sæsonens gang i Skjern Å - 2017


SKJERN Å - 2017 - Laksekvoten i Skjern Å vandsystem er på 425 laks. 

Information om laksekvoten og regler for fiskeri


  • Der må maksimalt hjemtages 235 laks på 75 cm eller derunder og 185 laks over 75 cm. Længden på laks måles som totallængden. Kvoten gælder for bekendtgørelsens § 1, i de i nr. 1-13 nævnte områder i perioden fra den 16. april til og med den 15. oktober. Vær opmærksom på at Skjern Å Sammenslutningen i 2016 har vedtaget en inddelingen, hvor det ikke er de 75 cm som adskiller de to størrelsesgrupper men derimod en længde på 70 cm. 

  • Der må maksimalt hjemtages 5 laks i den øvrige del af Skjern Å vandsystem. Disse laks er ikke opdelt i størrelsesgrupper. Kvoten gælder for bekendtgørelsens § 1, nr. 14 nævnte områder i perioden fra den 16. april til og med den 31. oktober.

  • Der må højst hjemtages én laks pr. mand inden for kvoten i Skjern Å vandsystem.
  • Senest 4 dage efter, at laksen er hjemtaget eller genudsat, skal oplysning om for- og efternavn, adresse, fangstdato, laksens størrelse og køn samt fangststed være Skjern Å Sammenslutningen i hænde. Senest 3 dage herefter skal oplysninger om fangstdato samt antal hjemtagne og genudsatte laks være offentligt tilgængelige på www.skjernaasam.dk

  • I forbindelse med registrering af fangsten, skal der for både de hjemtagne og genudsatte laks indrapporteres om laksen havde fedtfinne eller om fedtfinnen manglede.

Kvoterne er tildelt definerede områder, som er beskrevet i "Lovbestemte regler for fiskeri i Skjern Å".

JSN Dome template designed by JoomlaShine.com