Midtre Gaula, Singsås, uge 31, 2010 - del 1

Elektronisk dagbog fra Gaula 

Dagbog fra Gaula - Indledning…:
Uge 27 ved Gaula! Det var så sikker en sag, at jeg ved min arbejdsgiver igennem seks år havde fået indført i min kontrakt, at denne uge havde jeg fri, også selv om firmaet var lukket i uge 28, 29 og 30. Vil man have en god medarbejder eller vil man ikke? - ja, så må man finde sig i den slags særheder fra en laksefisker - som sagt, så gjort - indført i kontrakten.

Derfor var det også en lidt betuttet laksefisker, der i år kom og bad om fri i uge 31 - altså igen en uge, hvor firmaet ikke var lukket. Chefen kiggede lidt på mig, og udbrød: - sidste år skulle du til Skotland i uge 14 og have fri for at fiske laks, nu skal du have fri i uge 31 for at fiske laks, sig mig hvad siger konen? Øh - det er slet ikke noget problem, det er mere interessant hvad du siger, sagde jeg med et lille smil.

- For min skyld ingen alarm, men vil det så sige at du ikke skal have fri i uge 27 mere? Kom det tørt fra ham. - Ahhh, skal vi nu ikke lige klappe hesten lidt, fremstammede jeg. - Hva’ så med Skotland? - Ahhh måske i 2011, kunne jeg med et listigt smil svare ham. - Laksefiskere! Kom det tørt og let hovedrystende fra ham.

Nu har jeg så netop skiftet job, så der er nye hurdler der nu skal overvindes på dette område….. Men fri i uge 31 - jo, jo, den var hjemme, både med den gamle arbejdsgiver, og så også den nye chef ved Siemens Windpower - en dejlig sød kvinde! 

Med lysten til at prøve noget nyt, havde jeg altså valgt at tage et sabbatår fra holdet i uge 27 i Gaula. I stedet skulle vi tre mand prøve kræfter med en anden del af elven i Gaula. Mine gode fiskekammerater Jan Erik Pedersen og Anders Uldbjerg (sidstnævnte også en del af uge 27 holdet), og så undertegnede, dannede et lille hold i uge 31, hvor vi skulle fiske i Midtre Gaula ved Singsås, et hold der ikke kan være større, da valdet kun er til tre stænger.

Vi skulle nu fiske på et andet tidspunkt af sæsonen, hvordan mon dette ville være? 
Vi skulle fiske på et vald vi ikke kendte, andet ud fra nogle billeder og noget ”insider” viden. 
Vi skulle også affinde os med at der var modfiske, altså lystfiskere på den anden side af elven. 
Til gengæld skulle jeg efter knap 10 år på uge 27 holdet, gå på den ”rigtige” side af elven og kaste - uha, alene det ville være stort. 
Ingen knot på denne tid af sommeren, jamen der var jo allerede dømt luksus hjemmefra.

Jan Erik Pedersen og Anders Uldbjerg har meget venligt valgt at stille sig til rådighed for denne lille ”elektroniske” dagbog, og givet deres samtykke til udgivelsen.

I forbindelse med denne dagbog vil jeg prøve noget nyt. Jeg vil prøve at lave nogle: Fakta-blogs. Det vil være nogle ord eller sætninger fremhævet med fed skrift, og så jeg vil uddybe mere for sig selv, i en artikel for sig - dog tilknyttet den samlede dagbog.


Dagbog fra Gaula - Fredag den 30. juli:
Dødens dag på turen. Stena Line færgen, kørsel op gennem Sverige og Norge, overnatning i Norge, fortsat omkring tre timers kørsel næste dag - og så forventningens glæde - uuuhhhhhhhhh.

Sådan er det bare - eller er det. Nej åbenbart ikke. Efter gennem flere år at være tudet ørerne fulde af at turen fra Hirtshals til Larvik var ”dødens pølse”, med længere færgetur. Ja måske lidt længere, men mindre kørsel til følge i den anden ende, senere af sted om fredagen og fremme sidst på aftenen - ja, det skulle vise sig at være den rene svir! Færgen fra Colour Line - Fakta-blog var jo helt fantastik at sejle med

Stille og roligt op over på gode veje - der mangler nu kun 18 kilometer motorvej for at alt er helt perfekt. Og så skulle man kører omkring 300 kilometer mindre, og sejlturen tog kun halvanden time mere end over Sverige - REN LUKSUS!!!!!

Vi skulle bo hos noget af Jan Eriks familie i Norge. Vi skulle overnatte i en luksus træhytte tæt på Røros, og ikke bare en norsk træhytte, nej en af dem der ligner dem fra de amerikanske skove. Jeg håber virkelig at Jan Erik finder de billeder han tog over hytten. Sådan en vil jeg have en gang, og den må godt ligge på bakketoppen med udsigt over den store sø - wauuuuu!

Norsk gæstfrihed når åbenbart ingen grænser. Vi tog os den frihed at holde et par gode pauser op over, der var jo ikke noget der hastede. Et telefonopkald gjorde det klart, at der var lidt at spise, når vi kom. Derfor satte vi kursen mod hytten uden flere pauser.

Vi blev modtaget af Jan Eriks fætter og hans kone, utrolig søde og gæstfrie mennesker, hold da op!!! Havde der stået en fad med et par stykker rugbrød med stanniol over, havde jeg anset det for at være STORT. De kære mennesker sad og ventede på os - klokken var 23.30 - med Beuf Stroganof, salat og ris, en kold Tuborg - hallo mand for et måltid og en venlighed!!!


Dagbog fra Gaula - Lørdag den 31. juli:
Efter overnatning, kaffe og morgenmad ved den særdeles gæstfrie norske familie, og ikke mindst en morgentur i den opgående sol (allerede her var der bange anelser, havde jeg igen slæbt sommeren med til Gaula?) var det tid til at sætte kursen mod Røros, og derefter videre til Gaula.

Efter desinficering - denne gang helt i orden og veludført - kunne vi køre de sidste kilometer til vores vald i området ved Singsås i Midtre Gaula. Oven i købet gik pengene denne gang ikke uden om kasseapparatet - utroligt, at stedet hvor dette tidligere fandt sted var lukket (måske Told og Skat også fisker laks, og skulle have desinficeret)

Det var med spænding vi så frem til mødet med valdet, som ingen af os kendte på forhånd. Vi vidste at holdet i uge 29 havde fået seks fine laks og mistet fine fisk, samt holdet vi skulle overtage fra, dog kun havde fået en laks på land, genudsat fisk og mistet fisk - sidstnævnte hold var et ”ferie-hold” med koner og børn, så der var måske heller ikke fisket helt igennem.

                  


                        

Ud over dette havde vi kun set valdet på billeder, og efter hurtigt at have været ved vandet, kunne vi dog konstatere, at billederne ”løj” - men det var til den gode side - det så langt bedre ud i virkeligheden end på billederne. Herefter kunne vi langsomt indtage huset, vi skulle bo i.

              

Okay - her må det siges, at der er plads til forbedringer. Men det kunne gå an. Efter installering og en enkelt pilsner var vi klar til at prøve vores 800 meter lange stykke. Det hold vi netop havde sagt farvel til, kunne berette at der var en del fisk der sprang. Natten havde givet en del regn, og deraf en mindre stigning af vandet, hvilket formentlig havde fået de ”springende” laks til at drage videre, for vi så kun et par laks springe under de første par træk.

Der var ikke det forventede modfiske fra fire mand, som skulle bo i en hytte på modsatte side helt nede ved bredden - det holdt dog kun til midt eftermiddag, så dukkede de op. Men set ud fra hele dagen som den spændt af, så var det nu ikke noget problem med modfisket. Vandet steg lidt hen over eftermiddagen. Forhåbentligt kunne det tiltrække nye fisk.

                  

Efter aftensmad indtog vi vores lille Gapahuk  som nordmændene kaldes deres små ”hytter” (læskur) ved bredden. Helt perfekt placeret på stykket med udsigt over elven, og ca. midt på. Her kunne vi så indtage friskbrygget kaffe og en lille whisky, tænde op på bålstedet og bare slappe af mellem trækkene hen over vores stykke. 

                  

Første del af aftenen fiskede vi alle, også dem på den anden side, igen uden problemer. Da der kun var en time til midnat, med godt gang i bålet, og med råhygge i vores Gapahuk, og hvor man kunne sidde bare i t-shirt, valgte Jan Erik at tage en træk mere. Anders og jeg snakkede videre og drak kaffe. Jan Erik havde et par gange foreslået at vi skulle stege pølser, og da vi i den svindende lys ikke kunne se ham ved bredden, var han sikkert listet op efter pølserne, blev vi enige om.

Vi kiggede et par gange mere, kunne ikke se ham, og vi undrede os lidt over hvor lang tid det kunne tage at hente pølserne med under 100 meter til vores hus. Pludselig puslede det lidt i skovkanten opstrøms os, og der i kanten kunne man ane en person, til gengæld kunne man i det svage lys, også nemt se det sølvblanke glimt af en laks.

                   

Han havde sgu fanget en fisk! En grilse i en særdeles flot kondition, var blevet overlistet. 2,5 kg. FEDT!!! Og et STORT tillykke til Jan Erik. Fisken var helt frisk. Jan Erik havde mærket den to gange, først et lille træk i linen, herefter et nyt kast og så sad den der. En whisky på dette og mere råhygge ved bålet.

Det var selvfølgelig totalt umulig at drive ud af ham, hvilken flue den var fanget på. Efter at vi havde vredet armen rundt på ham, blev vi sådan set ikke lykkeligere, for det var en simpel flue - fair nok - men det var et tip han havde fra Kurt Granat (ifølge personen selv kaldet "Laksekongen"), der havde ført til den fine grilse. Ak og ve, nu skulle vi høre på det hele vinteren. Jeg kunne se for mig, at Kurt hævede glasset med dejlig Single Malt Whisky, og udbringe en skål for sig selv som "Laksekonge". Fluen var med et aluminiums rør som krop, en undervinge af gul/orange polarræv og en overvinge af sort polarræv, uden hackler og Jungle Cock.

Opstemt af dette, tog Anders og jeg et træk mere i det sidste lys før natten. Det resulterede ikke i flere fisk. Tilbage i Gapahuk var der en fantastisk stemning ved bålet. Vi talte om at vores ”batterier” blev ladet op ved det her i voldsom grad. Sjældent har jeg da hygget mig og slappet så meget af på en dag med laksefiskeri.

Det blev ud på natten før end bålets sidste gløder dødede ud, og vi langsomt kunne tage os sammen til at give slip på denne skønne dag - som jo i øvrigt var gledet over i en ny. Anders, som desværre havde sovet lidt dårligt natten før, var krøbet til køjs. 

Jan Erik og jeg kunne konstatere at vi havde haft en dag, som var lige efter vores higen og søgen med laksefiskeri. Jeg tror aldrig jeg glemmer denne fantastiske aften med en super stemning ved bredden af den brusende Gaula.

Det skulle dog vise sig fiskemæssigt set, at det dog kun endte for to af os, da Jan Erik ”kun” tog en time på sofaen, for så igen at være ved elven kl. 03.00. Det gav ikke fisk på land, men til gengæld så han ikke mindre end fire laks der sprang.

Anders, Jan Erik og Finn
JSN Dome template designed by JoomlaShine.com