Midtre Gaula, Singsås, uge 31, 2010 - del 3

Elektronisk dagbog fra Gaula 

Dagbog fra Gaula - Tirsdag den 03. august:
Anders var gået op før os andre aftenen før, da han ville fiske fra klokken 05.00. Jan Erik skulle starte klokken 05.30 , og jeg skulle som sædvanlig…… sove! Jeg var dog oppe klokken 07.00, og enten havde Anders fisket og var gået i seng igen, eller også havde vækkeuret fået en på låget - det var det sidste, (han er sgu ved at udvikle sig til et lille ferie-dyr).

Jeg var ved elven klokken 07.15 og Jan Erik sad og nød morgenen og elven med kaffe i Gapahuk. Han havde været stykket igennem en gang, og havde mistet en fisk - æv - men godt med noget liv. Elven var desværre - for os - igen faldet, men det bekom modfiskerne vel. 

Jeg ville starte på det øverste stykke, men da jeg kom derop, var en af svenskerne netop begyndt samme sted. Vi hilste pænt på hinanden, og da han var et godt stykke nede af elven, startede jeg. Vi fulgtes af et godt stykke, og nede ved en lille bæk på deres side, hvor der står fisk hele tiden, viste en laks på omkring fem kilo sig. En lille grilse hoppede også ude af vandet, det førte dog ikke til noget.

Da svenskeren var nået ned til den nederste del af deres stykke ved hytten, tog en grilse hans flue i den dybe rende ved dem. Fisken var dog kun på kort tid før end den slap sit greb igen. Men atter lykkedes det dem at få kontakt med fiskene helt ovre ved deres egen bred.

      

Hen over vores stykke lige ud for Gaupahug, var der nogle luftledninger tværs over elven. Den ene af dem hang lavt. Vi havde snakket om at vi skulle huske det når vi kastede med fluen. Anders lykkedes en gang med at fluen svingede rundt om ledningen en fire-fem omgange, men han opdagede det for sent og derfor svingede fluen fire-fem gange tilbage igen og faldt derefter ned i elven igen - magen til held!!!

Jeg vil altså have lotto-tallene af den knægt en dag!!! Jeg lykkedes selvfølgelig med det samme, altså at glemme luftledningen - lige ind til jeg midt i kastet kom i tanke om det og modsat Anders - gjorde noget! Jeg klappede til i håbet om at undgår ledningen, hvilket resulterede i at jeg for alvor krogede luftledningen - fluen hang der resten af ugen, den eneste flue jeg mistede på turen.

      

Før middag testede jeg endnu en af mine fluer med gummiben, det er virkelig en god måde at gøre fluen mere levende på, i såvel det stille, som (lidt overraskende) også det hurtige vand. 

                  

Vore Gapahuk ligger strategisk godt placeret lige midt på stykket, bevoksningen gør dog at udsynet til begge sider er lidt reduceret. Det vil kræve at der blev fældet lidt træer for at gøre det helt optimalt, men mindre kunne også gøre det, så vores lokale ”gartner” Jan Erik tog fat. Desværre er fysisk arbejder en svær ting, så laksefiskeren faldt efterfølgende omkuld.

                  

Vi fiskede til middag og havde allerede besluttet os for lidt sightseeing om eftermiddagen. Den nye bjælkehytte som Guideline har fået etableret tæt på bredden af Gaula var et af målene - Winsnes-huset - danner nu rammen om en ny butik med grej til fluefiskerne ved elven. Tillige blev det til en tur forbi valdet hvor Anders og jeg fisker i uge 27.

Først var vi omkring Støren og kigge de traditionelle ting her, herunder fangstrapporterne, Naturcentret, sidstnævnte som ikke byder på de store nyheder…………. Men sådan skal det nok være. På vejen blev der også tid til at besøge lidt velkendte steder. 

Men hvad vigtigere var - det stod pludselig ned i lårfede stråler med den ene flotte regnbue efter den anden - FEDT!!! - men hvor meget ville det give?  

                  

Det regnede resten af eftermiddagen, og de to sidebække vi kan se på vores stykke sprøjtede vand ud i kaskader - måske var det alligevel kommet en del nedbør i området. Vores målepinde registrerede dog ikke rigtig nogen afvigelser. På grund af regnen blev dagens middag indtaget i huset.

Desværre var Anders lidt dårlig og gik i seng. Jan Erik og jeg fiskede videre til midnat. Elven steg en lille smule, så vi blev enige om at gemme kræfterne til onsdag, og håbe på at elven ville stige og lokke fisk til. Vi endte dog i køkkenet med en whisky eller to, eller...., ja jeg kan ikke huske det. Trætte gik vi vel tilfredse til ro klokken 01.00.


Dagbog fra Gaula - Onsdag den 04. august:
Elven var nu steget endnu mere, og der var også kommet en anelse mere farve på vandet. Der var ingen fisk der viste sig fra morgenstunden. Vores modfiske var i gang og Jan Erik var troligt startet tidligt om morgenen. 

      

Efter et par træk hen over formiddagen og med en let faldende elv, så vi pludselig dagens første fisk springe ved modsatte bred, en flot sølvblank side af en laks på ca. fem kilo lander med et plask. Faktisk lige hvor en af modfiskene stod og fiskede. Naturlig nok forsøgte han sig med fisken, men intet sker.

      

Vi indtog middagsmaden ved bredden, og vejrliget begyndet at ændre sig fra gråt i gråt til solskin. Jeg gik op og fik et tiltræng bad, og på vej tilbage til elven tager jeg lige en flue med fra en af de andre flueæsker. Min gode ”ven” og tro følgesvend: Gaula Green Conehead! Jeg havde prøvet den dagen før, men der var det i en stor udgave, denne her var kun på samlet fem cm.  

      

De to andre var gået opstrøms for at hitche ned over nakken på det øverste stykke, samt fiske det øverste stykke traditionelt. Jeg traskede nedstrøms, og ville fiske den 100 meter lange pool af, hvor fiskene tit havde vist sig og hvor de står og hviler, efter at have passeret et længere stryg. For mig har det her sted hele tiden ”lugtet” af fisk, og man kan her præsentere og fisken fluen korrekt (med mine evner).

Jeg er nået to tredjedele gennem poolen, da det sker. Fluen lander perfekt, driver hurtigt to-tre meter, og så bliver den taget i en tungt, men langsomt sug - så langsomt at løslinen ikke forsvinder ud mellem mine fingerspidser. Heldigvis har jeg åndsnærværelse (læs held) til at slippe den, og så kommer det sidste sug og fisken er kroget.

Den går ned i dybet og stiller sig - stor fisk? Ved det ikke. Jeg presser fisken og den kommer lige så let med. Et lille slag i overfladen får mig til at tro det er en grilse. Af den grund presser jeg fisken og den følger med. Da den er 10 meter fra mig viser den sig klart i overfladen. To ting. Det er ikke en grilse! Og det er ikke en ny blank fisk.

Straks får laksen mere ro fra mit pres. En af modfiskerne kommer til på modsatte side, han havde fisket længere nede. Han sætter sig på brinken og kigger på. Laksen er forholdsvis rolig. To gange er den selv på vej mod mig, men har kræfter nok til at tage udløb igen. Tredje gang kommer den tættere på, og selv om jeg lige har været i bad og endda blevet barberet, sætter laksen tværs over elven, da den ser mig.

Da den kommer over til modsatte bred, er den åbenbart heller ikke tilfreds med synet af svenskeren, for den vender hurtigt om og kommer tilbage imod mig. Nu vælter den et par gange i strømmen, og jeg kan se den er ved at slutte kampen. Den glider selv ind imellem et par sten, hvor den lægger sig på siden og jeg kan nu tage den.

Så starter balladen. Synd Anders ikke var der med videokameraet. Jeg lagde stangen, gik stille de to meter ud til fisken der nærmest var helt oven vande, løftede den let i halen for at skubbe den på land. - Gratulerer, lød det høje råb fra modsatte bred. I en refleks vender jeg mig om. - Hvor stor er den? lød det fra svenskeren. Ja, og så kom tanketorsken, og igen som en refleks, så løftede jeg laksen for at vise ham den - hallo mand…

Laksen gav et voldsomt slag og røg ud af mit greb. Den landede - for laksens vedkommende - perfekt og svømmede af sted. I et til to sekunder stod mit hjerte stille - for f….. da, nu mistede jeg den. Jeg blev dog vakt til live af min stang der bevægede sig på bredden. Jeg greb den og laksen var kroget endnu. Den væltede med det samme, jeg greb den om halen og kastede den på land. På den anden side af elven var der en svensker der ikke kunne få luft - af grin…. 

                  

Laksen var 91 cm og med den - pænt sagt - ikke alt for gode vægt på valdets gård (viseren var delvis knækket), viste vægten sig på seks kg, (så har vi i hvert fald ikke snydt der!). Et lettere farvet hunfisk. 

      

Dejligt med en laks på land. Fanget - igen - på min Gaula Green Conehead.

                                                     

                                                                            Laksekonge for en stund - herligt at være til!  

      

Klokken var 15.30 og så var den fiskedag jo omme for mig, og jeg blev sat til at binde fluer. Men først skulle aftensmaden indtages. Vi havde gemt en flaske god rødvin, hvis der blev noget at fejre. 

                  

Det måtte være i dag, så en Montobello Amarone 2006, til kr. 375,- blev nydt til sidste dråbe. Det vel at mærke af de indkøbte vinglas, da jeg nægtede at drikke vin af denne kaliber i et vandglas.

Lige inden aftensmaden nåede Anders og Jan Erik et træk, og her så de fire lettere farvede laks på træk op over stykket. Stigningen i elven havde altså givet den forventede omrokering af fisk, gamle og nye fisk på træk kom nedefra.

     

Mens vi sad ved bålet efter Anders og Jan Erik havde taget et træk, kunne vi skimte en af vores svenske modfiskere. Han havde noget på ryggen, noget der glimtede voldsomt i sparsomme lys. En stor sølvblank laks, som vi vurderede til syv til otte kilo, fisken blev senere indvejet til 10,6 kg. Vi kaldte på ham og han fik en gratulering med på vejen. Desværre er billedet meget dårligt, men det viser at laksen var meget stor og flot blank.

Vi var trætte af dagens oplevelser, og selv om jeg måtte fiske igen klokken 24.00, og der for en gangs skyld var lys på himlen, så blev det til en godnat øl, en whisky, og så på ”hylden”.

Anders, Jan Erik og Finn
JSN Dome template designed by JoomlaShine.com