Det gode lakseår - 2010

Fortalt i billeder, tilført et par ord

Hej alle
 
Her er en samling foto fra laksesæsonen 2010. Til forhåbentlig inspiraton for jer der ser frem mod den kommende sæson (som jo allerede er begyndt) og så småt er begyndt at ryste på hænderne. 

For de fiskere der er interesserede i grej og metoder, så bruger jeg en 16’ Bruce & Walker, kL 9-10 og en DT line S1 og S2. Det er som om de lange liner har et bedre swing over strømmen, mere fart fra først til sidst og det er vigtigt med fart hele vejen. I meget højt koldt vand synes jeg det kan være en fordel med et Shooting Head, fordi farten går af fluen på grund af den korte klump, men en DT S2 eller LB går fint an. Men det er jo mine helt personlige betragtninger.

               

Som I kan se har jeg ikke taget alle foto selv, jeg har lånt flitigt af mine dygtige fiskekammerater. Det gør det hele lidt mere alsidigt, der kommer lidt flere guldkorn med. Tak for det. 

Også denne sæson fik jeg  grundigt trænet Catch & Realease teknikken. Ikke for hårdt eller for blødsøden i fighten, men kontant. Tænk på hvor hårdt laksen kan køres med en spinnestang uden problemer. Tag fisken i halen og led den på plads foran dig, hvis det er muligt for dig. Løft ikke fisken. Behold fisken i vandet med et sikkert greb om haleroden, krogen ud, mål fisken, fotografer den, ilt fisken og af sted med den. 

De fisk jeg havde fat i, var så friske som ildere i en hønsegård, da de skulle ud. Men vandtemperaturen var også meget gunstig. Alle laks var kroget i kæben, de fleste i mundvigen. De blev alle kroget direkte på hjulet og fik stort set selv lov til at trække line af hjulet, før end jeg løftede stangen. Jeg giver det skylden for den lempelige krogning. Det kan se anderledes ud i juni hvor laksen går meget hårdt til biddet.

Med hensy til laksefluer bruger jeg faktisk kun tre stk. En lille shrimp størrelse 10, en 2” Garry spik og en 4” langvinget. De supplere også hinanden fantastisk godt. Et lille træk i fluen ved en affiskning , giver ofte gevinst på næste kast med en af de to andre fluer.

Laksefiskeri er jo gjort unødigt kompliceret specielt hvad fluevalg og fluebinding angår, og jeg kan anbefale at sortere grundigt og ende med to til tre fluer der kan det hele, til højt, lavt, farvet og klart vand, i mørke og i lys, overalt i hølen. Det tager jo nogen år (lykkelige år), at finde de to til tre fluer der er tilpasset dit vand ved alle forhold, men det giver en vis ro, selvtillid og fisk.
 
Med venlighilsen
Nils Christensen

Billedeserien er opdelt i fire sfsnit

  • Juni - laksefiske
  • Juli - laksefiske
  • August - laksefiske (del 1)
  • August - laksefiske (del 2)

Det er med stolthed man får lov at bringe disse utrolig flotte billeder fra Norge via Nils Christensen. Billeder udlånt af blandt andet Pär Jansson og Jan Johansson. Så er man ydmyg og man kan konstaterer, at Lystfisker-liv.dk nyder respekt ude i verden. Tak for det, det er virkelig en cadeu som vi er meget taknemlig for her.

Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk
JSN Dome template designed by JoomlaShine.com