Laksefiskeriet generelt Norge 2011 - del 3

Sæsonens laksefiskeri i Skandinavien i 2011 er i mange lystfiskeres tanker. Allerede nu er laksefiskeriet startet i Skotland, for slet ikke at tale om Danmark.

Den 01. juni starter årets spændende laksefiskeri i Norge og flere andre steder. Laksefiskeriet er et populært fiskeri blandt mange danske lystfiskere, der i de blot 13 uger det står på, valfarter til laksevandende, med håbet om en sølvblank laks for enden af linen. Mange kystfiskere er ligeledes grebet af laksefeberen, så derfor kan du også følge med i laksefiskeriet her på Lystfisker-liv.dk, og hvem bedre end Michael Koch til at beskrive dette.

Vi forsøger at opdaterer laksefiskeriet i de forskellige elve igennem alle 13 uger og specielt i de uger hvor Michael og Finn her fra Lystfisker-liv.dk, er at finde i Gaula med gode fiskekammerater. Her vil vi forsøge at sende delvis live fra disse ture.

Redaktionen

Gå direkte til del 1 - Klik her

Gå direkte til del 2 - Klik her


Laksefiskeriet generelt - (del 19)
Fredag den 22. juli - (2011) - eftermiddag

Små fluer

Klokken 15.00:
Hilsen fra Kurt Granat, fisker i denne uge på Bones i Gaula:
Så var der laks på land igen her til morgen, denne gang en laks 4,5 kg til Kurt Granat, og igen var det på en lille rørflue.

                                  

Ideen var selvfølgelig givet videre til de øvrige på holdet, herunder vores fælles bekendte Bjarne Christensen (tillykke Bjarne), der her i eftermiddag landede en laks på 4,8 kg.

Via Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 18)
Fredag den 22. juli - (2011) - middag

Meget lav vand

Klokken 12.00:
Via Michael Koch - hilsen fra Surna:
Ovenpå nogle kolde og sure dage i Surna, er der nu igen fornuftige forhold og laksene er kommet i bidehumør igen.

Nils Christensen har her til morgen genudsat en flot laks på på 99 cm. Nils beretter at der er pænt med laks på Surna i år.

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk

Klokken 00.00:
Fra holdet nedstrøms Gaulfossen (Andrew og Claus):
Andrew sluttede dagen med en laks på 7,0 kg og Claus mistede to laks, så igen en ikke så dårlig dag for de to.

De har nu landet ni laks i en uge med en meget lav vandstand.

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 17)
Torsdag den 21. juli - (2011) - eftermiddag

Hitchede laks - endnu flere på en flad Gaula

Klokken 15.00:
Hilsen fra Kurt Granat, fisker i denne uge på Bones i Gaula:
Så lykkedes det heldigvis for Kurt. Fanget på micro rørflue.

                
                       Fin laks på 5,0 kg - Stort tillykke herfra gode gamle ven

Klokken 12.00:
Fra Michael Koch - der om mindre end et døgn atter er på vej mod Gaula for at fiske i uge 30:

Gaula - flad!

Med kun 24 kubikmeter i sekundet i Gaulfossen, og blot sølle 4,5 kubik i sekundet i Egga fossen, kan der fiskes i gummisko langs det meste af Gaula. De fleste opfatter nok Gaula som håbløs på tiden, men så lad mig da lige berette opløftende, at dette ingenlunde er tilfældet.

De kontakter jeg har melder om aldeles gode oplevelser den ringe vandføring til trods, de både ser laks, har hug og lander oven i købet laks, også velvoksne laks.

Kenny Frost i Singsås har netop i dag formiddag igen landet en flot, ca 8-9 kgs blanks, taget på - ja gæt - en hitchet Sunray. Kenny har haft flere reaktioner til hitchen i de sølle 4,5 kubikmeter vand pr. sekund, som Gaula holder heroppe (med hitch så får man da heller ikke bundhug i det lave vand).

Hos Søren Kjær på Reitstøa tages der også en fisk i ny og næ, og der ses nu en del grilse på deres vald. Søren er dog ikke meget for solskin og holder fast i deres anekdote om, at ”Laks fanget i solskin - er ikke Laks”. Søren venter på en sky, så han kan dyppe fluen uden at sveden løber ham ned ad nakken.

Hos Claus og Andrew nedstrøms Gaulfossen vil man helst ikke have mere vand, siger de smilende, vi ved hvor de står og går nu, og det skal sgu ikke ødelægges. Andrew fik endnu en laks på ca 4,5 laks i aftes, Claus måtte aflive en 6 kgs, da den var for dybt kroget.

Her til morgen mistede Claus så en laks på ca. 10 kg og Andrew har genudsat endnu en ca. 4 kgs laks. Herudover siger Claus, at de har haft mindst 12-15 kraftige reaktioner på den hitchede Sunray.

Det er almindeligt, at mange laks ikke sidder godt på hitchen, enten fordi de blot slår til den, eller kroges meget yderligt. Men til gengæld giver en hitchet flue vildt mange flere oplevelser.

Andrew en konservativ (i fiske henseende) skotte, der aldrig ville hitche hjemme i skotland, har nu fuldstændig ændret opfattelse og siger som jeg sagde for en del år tilbage ; ”Hitch er gud” . Andrew siger, - fremover vil mit første valg blive en hitchet rørflue, uanset forholdende.

Så det er bare med at få monteret en hitchet Sunray på et relativt kort forfang (max 3 m) og så komme i gang.


Michael Koch og Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk

 


Laksefiskeriet generelt - (del 16)
Onsdag den 20. juli - (2011) - eftermiddag

Hitchede laks

Fra holdet nedstrøms Gaulfossen (Andrew og Claus):
Det går fornuftigt for de to gutter under Gaulfossen. Andrew har lige mistet en laks på 15 kg plus, som tog en hitchet Sunray Shadow.

Claus har landet en laks på 6,0 kg. Herudover har de haft flere gode tilbud til hitchede fluer. Så et godt råd til holdet på Bones: få nu gang i hitcheriet!!!

Klokken 12.00:
Fra holdet nedstrøms Gaulfossen (Andrew og Claus):
Selvom der stadigvæk mangler vand går der nye laks på Gaula. Holdet under Gaulfossen ser jævnlig laks.

De har haft flere gode tilbud til hitchede fluer. De har landet en laks på 4,5 kg og to havørreder her til morgen.

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 15)
Tirsdag den 19. juli - (2011) - eftermiddag

Stille elv

Klokken 17.30:
Michael Koch - der nu er til bage fra Gaula:
Fra holdet nedstrøms Gaulfossen (Andrew og Claus):
Hi, bud still big runs of fish. Lost a good fish in front of the hut - same place the great Dane had two offers at ringhole. Water seams to be starting to drop (Andrew)

Klokken 17.30:
Hilsen fra Søren Kjær, fisker i denne og næste uge på Reistøya i Gaula:
Lav elv, sol, 17 grader varm elv. En af svenskerne på holdet fik en Laks tidligere i dag på 5,2 kg. Jeg har kun været en lille tur ude og kastetræne med min datter.

Klokken 17.00:
Hilsen fra Kurt Granat, fisker i denne uge på Bones i Gaula:
Der blev fanget en laks i aftes på 7,8 kg. Indtil videre er der ikke sket noget i dag

Klokken 14.00:
Michael Koch ved Gaula:
To timers hitch - ingen reaktion, men vi så et lille flak af rigtig store fisk gå igennem Gaulfossen..

Vejrmæssigt set trækker det lidt sammen oppe over Røros og vi håber i det mindste på overskyet vejr.

Klokken 10.00:
Michael Koch ved Gaula:
Vi havde begge fisk på et kort øjeblik i aftes, men her til morgen er der ikke den store aktivitet i vandet.

Men det er dejligt solskin og stort set samme vandstand. Vi skal i gang med at hitche, for nået skal der ske.

Klokken 00.00:
Hilsen fra Kenny i Singsås - søndag midnat:
Hej Koch - Endelig blev det min tur til at fiske igen. Jeg var en smut ved elven igår aftes da familien var lagt i seng. Havde ved en rigtig stor laks og fik en på 95 cm på enhåndsstang og hitch flue.En rigtig hidsig let farvet hanfisk. 

Dejligt at være lidt igang igen. Har ikke fisket idag men regner med et smut til elven når familien igen er lagt i seng - puha det er hårdt at være familiefar og laksejunkie på en gang!!!!! Ikke tid til at sove ret meget!!!!!

Michael Koch 
Lystfiskerliv-dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 14)
Mandag den 18. juli- (2011) - aften

Lidt mere ro på elven og laksene

Klokken 15.00:
Michael Koch ved Gaula:
Hilsen fra Rasmus Bjørn, som er på Island udenfor de kendte elve.


           
                              Sommer postkort fra Island

Klokken 15.00:
Michael Koch ved Gaula:
Fik besøg af Kenny Frost i dag. Han kan altså det der med hitch. Først tabte han en rigtig fin laks og så fik han en blank luset laks på 3,5 kg på en hitchet Sunray Shadow.

Klokken 14.00:
Hilsen fra Kurt Granat, fisker i denne uge på Bones i Gaula:
Hejsa - der sker alt for lidt. Holdet har kun fået en laks på 7,0 kg. Til gengæld har holdet mistet hele tre laks på 10 kg +.

Så det kan kun blive bedre. PS: intet nyt fra lakseland er dårlig nyt! Sker der mere hører du fra os

Klokken 10.00:
Michael Koch ved Gaula:
Vores skotske ven Andrew har lige landet en flot laks på 9,0 kg - fisken blev nænsomt genundsat

Klokken 08.00:
Michael Koch ved Gaula:
Elven er meget flad nu, og vi ser kun få grilse. Claus har dog lige genudsat en fin hunlaks på 6,5 kg

Michael Koch og via Finn Nielsen
Lystfiskerliv-dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 13)
Søndag den 17. juli - (2011) - aften

Fortsat laks op over

Klokken 18.00:
Michael Koch ved Gaula:
Endnu en varm og vanskelig dag, men det ser ud til at skyerne er på vej nu. Vi ser næsten ingen fisk og elven er "irriterende" stabil

Klokken 15.00:
Hilsen fra Kenny i Singsås - søndag eftermiddag:
I aftes blev det til en laks på 8,5 kg, fanget på Hitch

Klokken 13.00:
Hilsen fra Peter Terndrup - søndag middag:
Så går turen videre fra Gaula og til Strynselven på vestlandet. 

Dette er efter en kanon uge på Gaula. Vi fik 65 laks på land i uge 28, hvoraf de fleste blev genudsat.

Største laks blev en blanklaks på 110 cm og ca. 13,5 kg. Vi fik blandt andet 6 laks på tørflue, ellers var det primært små rørfluer, som de fleste laks tog.

Laksene blev fanget på på flydende og sinktip liner.

Klokken 10.00:
Michael Koch ved Gaula:
Har lige mistet en helt blank laks på ca. 8,0 kg. Ellers er her stille i dag. Elven virker for stabil og der er for pænt vejr.

Klokken 02.00:
Michael Koch ved Gaula:

Vandet blev varmt i eftermiddags, men vi har fortsat set rimeligt med laks. Alle hen over aftenen har haft kontakt med fisk.

Michael Koch
Lystfiskerliv-dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 12)
Fredag/Lørdag den 15. og 16. juli - (2011) - aften

Fortsat storlaks på vej

Klokken 15.00:
Fra Michael Koch ved Gaula:
15 minutters fiskeri så var der laks til Koch - 4,0 kg.

Klokken 09.00:
Billede fra Michael Koch ved Gaula

      
                             Morgenbillede fra flueszonen ved Støren i Gaula

Klokken 24.00:
Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Hans sluttede aftenen af med en flot laks på 12,5 kg

Klokken 22.00:
Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Det er for vildt. Holdet under fossen har taget 5 laks i dag med den største på 10 kg plus!

Michael Koch
Lystfiskerliv-dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 11)
Fredag den 15. juli - (2011) - aften

Masser af update de næste to uger

Klokken 18.00:
Surt show:
Det går ikke godt for flyvende lystfiskere her i ferieperioden. Har lige får et denne besked  fra Jens Holm og min skotske ven Andrew: de står lige nu i København uden Andrew's fiskestænger.

Hej Michael: På vej til Canada for at fiske laks henholdsvis med min to Koch stænger, samt min Thomas/Thomas stang pakket i tre rør - sammenbundet. Er fløjet fra Aalborg til København, og stængerne er her ikke.

Bortkomst kalder de det - de er hverken at finde i Aalborg eller København lufthavne - jeg tror de stjålet siger Andrew...

Klokken 15.00:
Det fantastiske fiskeri fortsætter hele vejen op over Gaula. Flotte fangster af laks i alle størrelser og adskillige stadig helt nye og lusede blanke laks.
 
Nedre Gaula, Krogstad på Hovin, Støren, Rogstad, Rognes, Bjørgen, Kotsoy, Winsness, Singsås og Haltdalen, - alle er rigtigt flot med i denne sæson, og det må siges at være unikt at få positive meldinger fra alle disse områder på samme tid. Beskeden er kort og godt, - det fine fiskeri fortsætter!
 
Af mine personligt bekendte blev det i aftes til ikke mindre end 6 laks til 4 personer og det må da siges at være en fin aften.
 
Og så, varer det ikke længe før end jeg selv er på vej. Kl 16.30 går turen mod Gardermoen hvor jeg i aften bliver samlet op af mine gode venner Claus Tunby og Andrew McIntosh (ham den lille irriterende skotte som speycaster 50 m +). Claus og Drew har hele næste uge hvor jeg desværre må nøjes med en forlænget weekend langs Gaulas klukkende bredder.

Andre bekendte er også på plads denne lørdag, Søren Kjær er på Reitsøa de næste to uger og Kenny Frost er på Hindbjørgen nogle uger frem. Nils Christensen tager pulsen på Surna i uge 29 og 30. Så der skulle være en god chance til at kunne sende nogle fine on-site meldinger ind.
 
Go weekend
Michael Koch
Lystfiskerliv-dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 10)
Fredag den 15. juli - (2011) - morgen

Mindre flokke af laks

Hilsen fra Peter Terndrup - fredag morgen:
Hej med jer. Det gode fiskeri fortsætter. Dog ser det ud til at der kommer knap så mange nye fisk som tidligere.

Vi ser jævnlig små flokke af laks komme op i poolsne, men de går hurtigt videre.

Vi får på vores seks stænger dagligt mellem 5 og 10 laks på land. Mange af vores laks er hunlaks mellem 5 og 9 kg, som selvfølgelig kommer retur.

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 09)
Torsdag den 14. juli - (2011) - aften

Luset laks

Hilsen fra Peter Terndrup - torsdag morgen:
Så kom der atter en fin laks på land - denne gang på 110 cm, sølvblank og fuld af lus

Det gode fiskeri fortsætter, Peter Terndrup og drengene på GFF vande har virkeligt ramt formen i år. De tager dagligt flere flotte laks heriblandt også større fisk op til 110 cm (11-12 kg) og endda med lus. Det er jo fantastisk at der stadig også går store og nye laks og det viser lidt om den fart de har på når fisk med lus tages oppe mellem Rognes og Singsås området.
 
Også holdet nedstrøms Gaulfossen har fortsat et godt fiskeri og er startet dagen med to mindre laks på 4 og 2 kg.
 
 
Lidt stemning fra Gaula:
 
Jacob Bloksgaard med yderst fast fisk ude på lang snor på ”Røskafts”. Anders sidder klar med nettet, men efter 40 min fight vandt laksen denne gang desværre.

                           

                                               Billedet er taget fra modsatte side af elven (ca 120 m væk).
 


Så kan det ikke blive bedre....

                          

                                   Claus fisker i Fluerenden og til venstre nederst i billedet ligger ”Jan´s sten” .

Jan har fra lige netop den position kroget adskillige fine laks og det har ikke været anderledes i år. De andre hold gennem sæsonen har også taget adskillige laks lige der og de seneste par dage har ”renden” leveret mindst 3 laks.
 
Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 08)
Onsdag den 13. juli - (2011) - middag

Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Torben landede i aftes en superflot 4,5 kg luset laks taget på en mere end 20 år gammel dobbeltkroget GP. GP'en blev ødelagt og Torben leder desperat i alle æsker efter endnu en god gammel GP.

Bjarne har netop her til middag landet endnu en luset laks på 6,2 kg, så det går forrrygende for holdet "under fossen". Vandstanden falder støt og der går jævnt med laks.

Hilsen fra Kenny i Singsås - onsdag middag:
Sidder på mit hotelværelse i Trondheim og kigger ud på Nideelven. Min telefon ligger rødglødende på skrivebordet med smser fra min kammerat, der guider en rig amerikaner på Frostfly Vald ved Singsås. Jeg er opstemt, ivrig, og med en indre uro, forsøger jeg nu at skrive lidt for at dulme min egen laksefeber.

Har lige haft kammeraten i røret og fået bekræftet antal og størrelser på alle de smser og mmser der tikker ind. Den er god nok, han har på få drev, fået 5 fine laks med de største på 8,0 kg og 8,5 kg siden søndag aften. 

Herudover kan han berette om en stor fisk han desværre smed i Kochs Pool, samt flere actionprægede stemningsbilleder, som ikke efterlader ret meget til fantasien. Klimax for min indre uro nåes i det sekund han i samtalen råber ja så er der en til!!!!! 

For s.... da!!!! Her sidder jeg i Trondheim og forsøger at være en god ægtemand og kærlig far til min lille søn Adam, og så skal jeg kastes ud i dette inferno af laksefeber. Jeg får hjertet på ret køl da han "heldigvis" taber laksen under samtalen. 

Min kammerat fisker kun få timer hver dag, da han guider en ældre gangbesværet herre, så det gør bare fiskesituationen endnu bedre.

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 07)
Tirsdag den 12. juli - (2011) - eftermiddag

Fortsat farver vand nedstrøms Gaulfossen

Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Omkring middagstid var vandet fortsat chokoladebrunt og der var meget stille, vandet var steget fra 3 til 6 (egen måde at måle vandstanden på her), hilsen Jørn Mikkelsen

Midt eftermiddag - så er der atter rimelige forhold og det har straks resulteret i laks på land. Peter en laks på 2,6 kg og Jørn Mikkelsen en laks på 7,6 kg, hilsen Jørn Mikkelsen

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 06)
Mandag den 11. juli - (2011) - aften

Bonanza laksefiskeriet fortsætter i uge 28 

Klokken 18.00:
Hilsen fra Kenny i Singsås - mandag aften
Guide fra Zpey guider i øjeblikket en amerikaner på Hindbjørgen.

Guiden har vist hvordan man gør, da han netop her til aften har landet en fin laks på ca. 8,0 kg.

Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Alt fiskeri er indstillet, vandet ligner remoulade. Vandet er steget fra 2 til 3 inden for en halv time - det var bladder før stigningen.

(Det viser sig fra kilder oven for Gaulfossen, at det er Bua der føder Gaula med bladder.)

Klokken 12.00:
Hilsen fra Kenny i Singsås - mandag middag
Hej Koch! Jerk Sönnichsen og Jan Grunwald var et smut forbi i går. Jerk fiskede med tørflue og havde et par laks til fluen uden resultat. 

Det ville han ikke have siddende på sig så han kom lige et smut idag. Var nede i 1,5 time og fangede 2 laks på ca. 9,0 kg og en på 5,2 kg.

Da han kørte igen riggede jeg også lige en tørfluestang til og brugte 20 minutter inden jeg krogede og landede en laks på lige omkring 5 kg.
 
Elven er igen helt perfekt og laksene begynder at stille sig.

Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Gode gamle Jørn Mikkelsen fra Nordjylland skulle på dagens første træk kun bruge et kast - så var der fast laks på fine 8,2 kg

Klokken 09.00:
Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Så fik vi fire laks mere i aftes, alle fine laks mellem 75 cm og 80 cm - holdet er allerede på seks laks

Hilsen fra Peter Terndrup - mandag morgen:
Det gode fiskeri fortsætter. Vi fik en god start på den nye uge med syv laks op til 10,1 kg.

Der er mange laks på den midterste del af Gaula og flokke af laks kommer flere gange om dagen.

De fleste af laksene er omkring 4,5 kg til 6,0 kg, og de er jo ganske sjove på let grej.

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 05)
Søndag den 10. juli - (2011) - aften

Surna, Øvre Surnadal uge 27
 
Uge 27 er vel overstået og vejrmæssigt var det overskyet, lidt spredt regn i ny og næ, men uden det kunne mærkes på elven. Så vandet var/er krystalklart. Vandstanden var middel og jævn ca. 45 m3.

I øjeblikket er elven faldet og løber med ca. 30 m3. Vandtemperaturen er krøbet over de 7 grader, faktisk hele 7,4. Laksen er på plads, men vandet er som sagt krystalklart, så fisken tager forsigtigt og der mistes en del. 

22 laks mellem 5 og 11 kg blev det til i ugens løb. En enkelt fisker stod for de 8 af dem. 

De første små svell er blevet spottet, så nu bliver der endnu mere liv i elven. Fiskeriet i juli er startet så godt som juni sluttede.
 
Mvh 
Nils Christensen



Laksefiskeriet generelt - (del 04)
Søndag den 10. juli - (2011) - aften

Store mængder af laks i Gaula

Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Vi har i dag landet to fine laks på henholdsvis 4,0 kg og 6,0 kg

Hilsen fra Kenny i Singsås - søndag aften:  

                     
                     Wauu!!! Tørfluefanget laks på 5,0 kg - det er sjovt!!!

Hilsen fra Peter Terndrup - søndag eftermiddag:
Hej Lystfisker-liv.dk. Vi fisker i uge 27 og 28 på vand ved GFF/Rød fiske.

Nu er uge 27 overstået, og det endte ganske godt. Lars fik 5 laks og jeg fik 8 laks. Største laks på 9,0 kg.

Vi har igennem hele uge 27 set flokke af laks passere, og hørt om mange laks ved Kvål, hvilket er godt for den kommende uges fiskeri.

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 03)
Lørdag den 09. juli - (2011) - aften

Det koger af laks

Fra holdet nedstrøms Gaulfossen:
Gaula er steget godt i dag, så det kan blive en fin start på en ny uge for de mange nye fiskehold, og med de mange laks på elven.

Hilsen fra Kenny i Singsås - fredag aften:
Elven kogte af laks, har aldrig set så mange laks i vores lille pool.

                   
 
En f vore gæster fik en laks på 4,5 kg, og de øvrige havde hug af laksen.

Elven er steget 30 cm her til morgen lørdag og det ser ud til at laksene er strøget videre.

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 02)
Fredag den 08. juli - (2011) - aften

Holdet nedstrøms Gaufossen:
Vandstanden er 1, og vandtemperaturen er 15, luften er 19, skyet, let regn.

Vi har stadigvæk kun to laks på land, men vi ser en hel del, der springer på hele stykket.

Det må være laks på vej til Singsås, for de vil ikke være her hos os.

Fra holdet i Singsås:
Visti har fanget en laks på flue og kastedub i Ringhøl. laksen var på 5,4 kg.

Der står en del laks på stykket - det regner kraftigt i Singsås

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk



Laksefiskeriet generelt - (del 01)
Onsdag den 06. juli - (2011) - aften

Hej Michael!

I går afsluttede kursisterne med en flot laks på 8,2 kg. Her til morgen var der lidt tid til instruktøren selv, resultat en mistet og en på land 8,8 kg. 

Gaula fisker fantastisk!  
Med venlig hilsen
Kenny Frost
 
Det nye hold er kommet godt i gang med to laks i dag på 5,7 og 8,0 kg. Endvidere beretter de om en stor laks og 10 minutters fight før end forfanget knækkede.
Har selv været et kort smut på Bersvendsens nakke uden dog at se eller mærke noget.

Med venlig hilsen
Kenny Frost

Via Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri

JSN Dome template designed by JoomlaShine.com