Midtre Gaula, Singsås, uge 31, 2011 - del 1

Elektronisk dagbog fra Gaula 

Dagbog fra Gaula - Lørdag den 30. juli:
Efter en nat med kørsel fra Larvik og de kun 480 kilometer til hytten i Savalen tæt på Tynset, hvor der var morgenmand ved Jan Eriks utrolig gæstfrie familie, var vi efter ca. 100 kilometer mere fremme ved Singsås - pragtfuldt med så lidt kørsel - alt i alt med kørsel fra Larvik, til Elverrum lidt væk fra vejen til hytten ved Savalen ved Tynset og så til Singsås - 586 kilometer.

      

Desinficering - endelig får man noget for pengene, det virker meget seriøst nu. Det fik vi hurtigt og godt overstået. Spændende var det at skulle ankomme til elven. Vi vidste den var steget, og at den var steget mere end vi havde fisket den sidste år. Da vi tog fra Danmark fredag aften, var Eggafossen helt oppe på 72 kubik i sekundet - så højt havde den ikke været siden i juni måned.

                   

Da vi kørte over broen til elven i Singsås mødte der os en elv vi forventelig ikke havde set magen til på vores vald - hold da op - det så i øvrigt rigtig fedt ud. Da vi ankom til gården og fik den værste del af alt vores habengut af vejen, var det tid til at kigge fangstjournalen.

               

Det var ikke så ringe endda - som de siger i Nordjylland: 15 laks i uge 28, 3 laks i uge 29 og 9 laks i uge 30, her op til vi kom - alle på bare tre stænger. Vi gik i gang med at fiske. Vores svenske modfiskere starter først klokken 16.00, så vi havde lige et par timer alene. Men hvordan vi skulle gribe det an med den megen vand, var lidt mere tricky - vi har jo kun fisket her en gang tidligere, sidste år - på mellem og lav vandstand..

      

Elven så utrolig indbydende ud. Husmusfarvet uden at være beskidt. Vi fiskede både på det øvre og det nedre stykke, dog uden at opleve noget. Ej heller viste der sig laks på stykket.

      

Vores modfiskere fra Sverige, som vi har kontakt med tværs over elven ankom til tiden, men da deres område (Morseth vald) fisker bedst ved lav vandstand, havde de ikke noget hastværk. Til gengæld sendte de os en hilsen, da de alle fire mand tog opstilling ved deres hytte. Råbte skåååååål, hævede glassene og bukkede alle fire for os - så var vi i gang.

Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk


Fakta-blog: Færgen Color Line
Uanset hvordan man vælger at tage til Norge - medmindre man flyver dertil - så er det en pestilens for mange, at sejle og køre den lange vej.

Nogen kan lide at køre langt og sejle lidt, andre det modsatte. Selv hører jeg til dem der kan lide at sejle og så køre mindre. I en årrække har jeg fisket på et hold, hvor man ønskede det modsatte, at sejle lidt og så køre langt.

Når man sejler med færgerne fra Stena Line, uanset om det er hurtigfærgen derover, og ”bumle-langsom-færgen” hjem midt om natten mellem lørdag og søndag, så er det absolut ikke medvirkende til at man ønsker en længere færgetid.

I 2010 havde jeg så sagt farvel til de gamle fiskekammerater for at prøve noget nyt, hvilket indebar mødet med andre lystfiskere, for hvem det med at køre mindre og sejle mere, var ønskeligt.

I stedet for den lange tur på vejene op gennem Sverige og derefter Norge, så kunne vi nu køre omkring 300 kilometer kortere ved at tage færgen fra Hirtshals til Larvik. Færgetiden er her omkring 3,5 timer med luksusfærgen fra Color Line.

Hallo mand for en forskel! Det er en fornøjelse at være ombord på denne færge. Turen derop var rigtig fin og vi nød faktisk at være ombord. Hjemturen - ren luksus - der var bestilt buffet og så ikke mindst det, at vi var hjemme allerede lørdag aften ved os selv kl. 22.15, hvilket gav en dejlig afslappet søndag med familien.

Color Line færgen kan være dyrere end Stena Line, men er man ude i god tid og vælger de rigtige afgange, så er prisen helt ok - husk der spares jo også brændstof både fra og til - for vores vedkommende turen til Gaula.

Der skal ske meget prismæssigt for at vi vælger Color Line og den kortere køretur fra.
Sammenlagt i tid er der sikkert ikke den helt store forskel - men komfortmæssigt - hvilken forskel. Kan klart anbefales.

Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
JSN Dome template designed by JoomlaShine.com