Midtre Gaula, Singsås, uge 31, 2011 - del 3

Elektronisk dagbog fra Gaula 

Dagbog fra Gaula - Mandag den 01. august:
Jan Erik nyder at være tidlig ved elven. Så klokken 05.00 var der afgang til Gapahuk og et par morgentræk. Jan Erik kunne berette at han havde haft en kontakt og set en laks springe. Vores mod fiskere var ikke i gang endnu - så jeg satte mig i Gapahuk for at få morgenkaffe. Straks efter tog jeg dagens første træk over min favoritplads i Nedre Sevilla-hølen - uden noget skete.

            


                


                                                            
                                                                                                                      Hindric Berg fra Malung i Sverige - 11,5 kg - "gratis" til dig herfra.

Tilbage i Gapahuk kunne jeg se svenskerne tage fat. Jeg satte mig, men kom hurtigt op igen da svenskeren lige over for mig har flex på klingen - det ser fornuftigt ud og jeg starter vores video kamera. Fighten tager knap 20 minutter og efterfølgende kan de bryde ud i jubel, da en laks på 11,5 kg er sikkert landet og steget til hvile.

      

Vi tager efterfølgende er par træk forskellige steder på vores vald for at se om det var fordi der var kommet nye fisk til. Umiddelbart skete der ikke mere, ej heller for de øvrige på modsatte bred. 

                                                       
                                                                                                   Vi spiste til middag og slappede af mens elven faldt voldsomt - dejligt!


     

Men pludselig blev der piftet fra svenskerne - vi troede de ville skåle, men nej der var fisk på.

Længere opstrøms af elven har de fiskeret, skråt overfor hvor vi må starte. Her var der flex på klingen igen. Jan Erik var hurtig med video og fik endnu en fight. Det endte med en C&R af en laks på omkring de 5,0 kg. Laksen var en farvet hanlaks.

Vi fik en melding fra Bo på Kregnes, at der var rigtig mange laks på træk op over, så vi kunne kun håbe på, at de ville videre op over. Men vi fik ikke fisket så meget mere sidst på eftermiddagen og først på aftenen, da et voldsomt skybrud og tordenvejr kom ind over området - det stod ned i tove - men midt på aftenen kunne vi igen fiske. Elven steg nærmest ikke og vi gik til ro ved midnat.

Vi skulle næste dag på besøg og spise frokost ned på Kregnes ved Bo, Lars og Søren, samt det at vi ville besøge vores svenske modfiskere. 

Det skulle blive alletiders dag, vi fik rigtig gode oplevelser ved elven ude at fiske selv - som vi efterfølgende snakkede om, så ville vi ikke have været dette foruden - tak til Bo Janniche og Søren Søndergaard på Kregnes og ikke mindst vores fire svenske venner på den anden side af elven.

Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk


 

JSN Dome template designed by JoomlaShine.com