Nye fiskeregler i Gaula - Kommentarer ønskes

Nye fiskeregler i Gaula - Kommentarer ønskes

Artikler fra: Fiskeguiden.no og Trønderbladet.no

KOMMENTARER I BUNDEN AF ARTIKLEN
  

Gaula-fiskere må gjenutsette all hunnlaks i juli og august

Gaula-fiskere må gjenutsette all hunnlaks i juli og august
Sportsfiskere i Gaula må neste sommer sette ut igjen all hunnfisk som de får både i juli og august. 

Gaula-fiskere må gjenutsette all hunnlaks i juli og august
                                                          Foto: Eivind Fossheim.

Døgnkvoten blir fortsatt en fisk og kontrollen skjerpes. Det blir trolig konklusjonen når fiskereglene blir fastsatt i et styremøte i elveeierlagene onsdag kveld.

Årsaken er at årets fiske gikk for hardt ut over gytebestanden og at man derfor neste år øker utsettingsplikten for hunnlaks til både juli og august i hele elva. - Vi vil ikke ha skylden for et altfor hardt fiske på vår frie kortsone nedenfor Gaulfossen. 

Mange fiskere på eksklusive vald lenger oppe i elva, reddet fiskeferien ved å kjøpe fiskort hos oss, sier lederen Arild Gjertsen i Melhus Jeger- og Fiskerforening til Fiskeguiden.no. 


Over halvparten av fisken i Gaula ble tatt nedenfor Gaulfossen

I Gaula ble over 50 prosent av all laks tatt nedenfor Gaulfossen, der laksen lett blir stående lenge og har vanskeligheter med å komme seg videre. 

Under de ekstraordinære flomforholdene i juni og juli ble mye av oppgangslaksen feid på sjøen igjen. Dermed ble den samme laksen fisket på flere ganger på den samme strekningen nedenfor Gaulfossen. 

Også på vår strekning var det bare lov å ta en fisk i døgnet, men siden mye av strekningen nedenfor Gaulfossen har et ubegrenset kortsalg, ble fiskepresset her ekstra stort. 


All hunnfiske settes ut igjen i juli og august

Det er nå altfor lite gytefisk igjen på flere av de viktige gytestrekningene. Hunnfisken må neste år skjermes . Neste sommer må all hunnfisk gjenutsettes i juli og august, mener de fleste elveeiere som Fiskeguiden har snakket med. 


                                                Arild Gjertsen

Melhus Jeger- og Fiskeforening påtar seg ikke skylden

Daglig leder Arild Gjertsen (bildet) i Melhus Jeger- og Fiskeforening er enig om at all hunnfisk må gjenutsettes i juli og august og at døgnkvoten på en fisk og årskvoten på 8 laks blir opprettholdt. 

Men han godtar ikke påstanden om at det er det ubegrensede kortsalget på deres 4 kilometer lange fiskestrekning nedenfor Gaulfossen som har skylden for at det er så lite gytefisk igjen i resten av vassdraget. 


Fiske for folk flest

Melhus Jeger- og Fiskeforening har som klart mål å forvalte en fiskestrekning der folk flest kan komme til, for allmennheten som ikke slipper til, eller har råd til å leie seg inn , på de eksklusive og til del lukkede strekningene i andre deler av vassdraget. 

 

Ubegrenset kortsalg til 400 kroner døgnet
Foreningen leier fisket av grunneiere på 5 års-kontrakter, og er fornøyd om fiskekortene til 400 kroner døgnet dekker utgiftene. Etter tre år med underskudd ble det nå balanse i regnskapet. - Fiskere på eksklusive vald redder fiskeferien hos oss!

Grunneiere og sportsfiskere ovenfor Gaulfossen har ingen grunn til å gi oss skylden for sen oppgang eller mindre av laks lenger oppe i elva, mener Gjertsen. Veldig mange av fiskere på eksklusive vald ovenfor Gaulfossen berget fiskeferien sin ved å kjøpe døgnkort hos oss, sier Gjertsen.

Kilde Fiskeguiden.no



Senker kvoten for storlaks i Gaula


Gaula elveeierlag har vedtatt nye fiskeregler for 2013.
Sesongkvoten vil fremdeles være på åtte fisk, men kvoten for fisk over 80 centimeter blir redusert fra fire til tre. I tillegg vil hunnlaks fredes i sin helhet i juli og august.



– Grunnen til at hunnfisken ikke fredes i juni, er at majoriteten av fiskerne vil ha problemer med å se forskjell på kjønnene da, sier Torstein Rognes, sekretær i Gaula fiskeforvaltning.

I år vedtok elveeierlaget å frede hunnlaksen fra og med august og ut sesongen. De begrunnet avgjørelsen med svært markant nedgang i fisket kombinert med for dårlig evalueringsgrunnlag med tanke på hvor mye fisk det var forsvarlig å ta ut.

I tillegg til de konkrete endringene i fiskereglene, kommer det også endringer i det administrative.

– Det er vedtatt en kraftig økning i oppsynet. Det blir grovt regnet tredoblet, sier Rognes.

Det vil også bli innstramminger i rapporteringssystemet.

 

Ikke bare på grunn av 2012
– Sesongen 2012 var spesiell, men det er ikke bare det som ligger til grunn for endringene. Det er mange elementer som gjør at det blir som det blir, sier Rognes.

I november viste en telling fra helikopter at det 80 gytegroper i Gaula mot 325 i fjor. Dette er det laveste antallet på 20 år.

– Vi hadde et lignende resultat i 1993, og da opplevde vi en betydelig nedgang i laksefisket fire år etterpå, sa Rognes til Trønderbladet tidligere.

I 2012 ble det fisket 40.300 kilo laks, mot 37.000 kilo i 2011.

Kilde: Trønderbladet.no

KOMMENTARER:

NYE REGLER FOR LAKSEFISKE I GAULA 2013.

Det kan synes underligt at mene, at sæsonen 2012 ”endelig” giver anledning til at fokusere på laksen fremfor laksefiskerne. 

Lad mig fortsætte med at udtrykke, jeg synes ikke at stramningen er nok til at sikre en fremtidig stor gydning i Gaula og, at de nye regler er så typiske ”tabu-norske”, hvor man totalt undlader indrømmelser eller at fokusere på de egentlige problemer. 

Der bliver ikke nævnt et eneste ord om garnfiskeri eller lakseopdræt og luseproduktion i fjorden i de to viste artikler som en ”mulig” faktor. Der bliver heller ikke skelet til fangstmetoder som ormefiskeri, modhageløse kroge eller Catch & Release (C&R), men i stedet er man optaget af om laksefiskerne kan kende forskel på hunner og hanner i juni måned (her kommer fiskekørekortet hvis på tale igen).

Videre, kan jeg ikke undlade at kommentere, at lederen for Melhus JFF ikke påtager sig skylden for manglende laks på gydepladsen i 2012 ????????

For samtidig at informere direkte fra fangststastistikken på Gaula.no.

  • Borten Losen: 418 laks – genudsat 7 %  (29 laks) 
  • Valdøyen Lundamo: 349 laks – genudsat 14 % (49 laks)
  • Melhus JFF: 325 laks – genudsat 8,3 %  (26 laks)


Dette i kontrast til;

  • Gaulfossen: 318 laks – genudsat 83 % (264 laks)

Altså de tre mest fangende vald tog 1092 laks og genudsatte blot 104 laks (9,5%) af hele deres fangst, hvor C&R gennemsnittet for Gaula generelt er ca 25 %!!!!! Jeg må derfor konkludere, at Lederen for Melhus JFF ikke har lært hverken procent- eller ”sandsynlighedsberegning”.


Reglerne Generelt.


Der har i alt for mange år været drevet rovdrift på Norges og Gaulas laks og reglerne har været for slappe og ikke taget hensyn til laksen og reproduktionen. 

Selv sidste års (2011) tælling af 325 gydebanker, virker som alt alt for få gydebanker i en elv af Gaulas format, hvilket jo får årets (2012) optælling af blot 82 gydereder til at være intet mindre end katastrofal. 

Opgangen af laks er i sig selv alt for lille og elve i Skotland, Nordamerika og Rusland af Gaulas kaliber har opgang i både 2 og 3 gange antallet i Gaula. Indførslen af delvis eller helt C&R i Skotland og Rusland har medført en fordobling af både opgangen af laks og fangsterne af laks, og i eksempelvis River Dee, er fangsten af laks i gennemsnit fire til fem laks per besøgende fisker henover en sæson og langt større i de Russiske elve.

Den Norske model for beregning af gydepotentiale, verses potentiel opgang og fangst, er vanskelig at forstå og er slet ikke sammenlignelig med andre nordeuropæiske modeller. I eksempelvis River Earn i Skotland, som er på størrelse med Orkla, klækker man ca. to millioner lakseæg udover den naturlige reproduktion, samtidig med at kystnært garnfiskeri er totalt forbudt for at sikre en fornuftigt opgang af vildlaks!

I Gaula vælger man så fortsat at ”begunstige” de der fisker de flotte tidlige og store junilaks, og at ”straffe” de som fisker i juli og august, hvordan opstår dén idé? 

Ville der ikke være mere logik i at beskytte de tidlige store junilaks (Jævnfør Skjern Å logikken), som vi ved, vil vandre temmelig hurtigt op ad elven, så snart de kan passere Gaulfossen og vil fordele sig naturligt i elven, og dermed sikre at alle elvens potentialer bliver naturligt og fornuftigt udnyttet. 

Sokna er et perfekt eksempel på årets resultat. Sokna der tilfører Gaula op til ca 30 % af sin lakseproduktion, blev så hårdt ramt i år, ved at store mængder Sokna-laks blev fanget i juni måned nedenfor Gaulfossen, hvor Sokna-laksen ellers stryger direkte i Sokna når den kan passere Gaulfossen. Så første skridt burde være at frede laksen i Sokna (samt andre produktive og potentielle tilløb) helt eller delvis for at sikre årets gydning.

At ændre årskvoten fra fire storlaks til tre storlaks, men at beholde den årlige kvote på otte laks, er jo aldeles absurd. Til eksempel vil der blot ske det på de førnævnte store ”åbne” vald, at når en fisker har taget sin ”ration” og pakker sammen, så bliver der blot plads til en ny fisker, der igen kan tage tre storlaks og dermed ender vi med at der teoretisk kan blive opfisket endnu flere store junilaks. 

Reglerne for fangst og antal kg eller antal laks, burde i stedet været tilpassede efter elvens opgang og potentiale, og derefter burde hvert vald tildeles en kvote ”død fisk”. At tildele hver fisker et antal laks sikrer jo ikke bestanden, hvis antallet af fiskere vokser og alle kræver sin andel ”døde fisk”!

Tilbage i ”Johanssons og Grünwalds” tid svævede der teorier om, at fiskerne opfiskede ca. 30 % af en given bestand i en elv, men dengang var fiskepresset væsentligt mindre end i dag og den procent holder i hvert ikke hjem for Gaulas vedkommende i 2012 (Jævnfør Kenny Frost findes der vist en rapport der mener at fangsten i Gaula 2012 var tæt på 80 % af bestanden). 

Med vor nuværende viden og forskellige tekniker i dag burde det være rimeligt, at besidde en tilnærmelsesvis nøjagtig viden om netop dette emne – hvor stor er opgangen egentlig?, hvor stor er smoltudtrækket? , hvor stor en procentdel vender tilbage?, hvor mange fanges i garn? Alt dette ved man med nogenlunde sikkerhed i både DanmarK, Skotland, USA og Rusland, men i Norge har man ingen idé om disse tal?

Og uden disse tal er det svært at bestemme en fornuftigt fangstkvote, og med en sådan ”tvivl” burde vi i stedet begunstige laksen frem for fiskeren, indtil man med sikkerhed ved at bestanden kan overleve.

100 % C&R er nok for meget at forlange, men så længe at Gaulas laks er så truet som i øjeblikket, vil en væsentlig strengere begrænsning være nødvendig, hvis vi skal forvente at fiske langs Gaulas bredder de næste mange år. (Læs i øvrigt NINA´s foreløbige rapport vedrørende C&R der nævner, at ”kun” ca. 2 % af de genudsatte laks dør, resten bliver genfanget flere gange og overlever). 

Jeg er ganske sikker på, at rigtig mange Gaulafiskere ganske frivilligt gerne bytter deres ”døde laks kvote” ud, for i stedet at kunne fiske, fange og genudsætte mange Gaulalaks i mange mange år fremover. 

Lad os se nogle produktive fiskeregler der sikrer Gaulas Laks frem for fiskernes store kummefrysere.

Følg i øvrigt debatten på Facebook ”Save The Gaula Salmon”.

Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk

 

 


Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Lakefiskeri.dk
FutureFly Forhandler 

JSN Dome template designed by JoomlaShine.com