Laksefiskeri Island - Blogger Rene Gerken - del 1
Foto og tekst: Rene Gerken
Efter 9 måneders venten, er jeg endelig kommet til Island igen.
Sæsonen i år, ser god ud, da Øst og West Ranga har fisket rigtig godt siden de åbnede. Største fisk er fra Øst, hvor de for et par dage siden fangede en hunfisk på 98 cm.
Som i kan se på et af billederne, bliver alle laks vejet, målt og skrevet ind i fangstbogen, så der er fuld kontrol på, hvor mange der bliver fanget. Man tager meget hensyn til hunfiskene over 70 cm, som helst skal sættes i burene, som står langs elvenene, så de kan bruges til at viderfører kommede generationer.
West Ranga er min elv på Island, og det er her jeg skal bruge de næste 2 måneder på at guide folk som har betalt en stor sum penge for at fiske efter laks. Jeg har allerede mødt mange af de islandske guider, som jeg virkelig har respekt for, da de er rigtig dygtige til at guide.
Der udføres kun fluefiskeri indtil den 28 August, og der er kun 20 stænger på elven. Der bruges ofte flydeline, samt super fast polyleaders, da West Ranga er en kold elv i Islandsk forstand. Hvis jeg skulle vælge en flue til laksefiskeriet i West Ranga, skulle det være Sunray Shadow, men i stedet for ged, skal den bindes med ræv, som giver mere liv i vandet.
Sæsonen i år er startet anderledes end de forrige år, da jeg normalt først ankommer omkring den 15 Juli, hvor jeg i år er ankommet noget tidligere. Guidningene er ikke startet i nu, men derimod har jeg hjulpet med at bygge en lille hus til kommede ørredfiskere, langt oppe i Ranga systemet, samt været med på klækkeriet, hvor næsten alle lakseynglen kommer fra.
Omgivelserne kan ikke blive flottere, da man fra selve Lodgen kan se vulkanen Hekla, samt den næsten lige så berømte vulkan Eyjafjallajökull, som blev kendt i Danmark, efter udbruddet for 2 år siden.
Jeg har selv fisket lidt i West Ranga, samt en lille side elv, hvor jeg var så heldig at fange en laks på Hitch. Hitch er en rigtig fed måde at fiske laks på, da det virkelig stille krav til ham, som står med stangen i hånden.
Nu står den snart på guidning, og det bliver spændende at se, når vi kommer lidt længere ind i sæsonen, hvor godt elvene her i det sydlige Island kommer til at fiske.
René