Laksefiskeri Island - Blogger Rene Gerken - del 2

Foto og tekst: Rene Gerken

Så er sæsonen rigtig kommet i gang.
Siden sidste indlæg er antallet af fanget laks steget for hver eneste dag, i går blev der indvejet 86 laks på 18 stænger. Mange af laksene er nystegen, få med skader fra sælerne i udmundingen, men fulde af lus, så det tyder godt for sæsonen her i West Ranga. 

12_rene_gerken_59

For mit vedkommede, er tiden gået med at undervise en del i fluekast, samt guidning af folk fra USA, Canada, Tyskland, Sverige og Skotland. Fælles for dem alle, er de har alle  været dygtige laksefiskere, så i år har det været meget let at guide, da størstedelen af de folk kommer her, ikke har prøvet at fiske laks før.




Jeg har i sær været glad for at guide at par fra USA, som begge var vilde med at fiske, og fruen fangede en 83 cm hanfisk, som var hendes største laks nogensinde, så der blev delt kindkys ud og jeg selv blev inviteret til Florida næste forår. 

Jeg har været på besøg hos Viðar Egilsson som er en dygtig fluebinder, nogle kender ham nok, da han har siddet og bundet fluer til Flyfair i Kolding for nogle år siden. Han siger selv at han har bundet 5000 fluer til denne
sæson, jeg kender ikke mange, som binder så mange fluer på en vinter.

 12_rene_gerken_60

Hans fluer er holdbare og meget populære her i West Ranga. Hans SRS Magnum, som kan ses på billedet er min ynglingsflue til laks, som lige er kommet op i elven.



Hele august vil stå på guidning næsten hver eneste dag, så jeg skal nok nå at blive træt inden sæsonen slutter engang i september.

René