Laksefiskeriet generelt Norge 2013 - del 2
Den 01. juni starter årets spændende laksefiskeri i Norge og flere andre steder. Laksefiskeriet er et populært fiskeri blandt mange danske lystfiskere, der i de blot 13 uger det står på, valfarter til laksevandende, med håbet om en sølvblank laks for enden af linen.
Mange kystfiskere er ligeledes grebet af laksefeberen, så derfor kan du også følge med i laksefiskeriet her på Lystfisker-liv.dk, og hvem bedre end Michael Koch til at beskrive dette.
Vi forsøger at opdaterer laksefiskeriet i de forskellige elve igennem alle 13 uger og specielt i de uger hvor Michael fra Lystfisker-liv.dk, er at finde i Gaula med gode fiskekammerater. Her vil vi forsøge at sende delvis live fra disse ture.
Redaktionen
Laksefiskeriet generelt - (del 18)
Onsdag den 10. juli (2013) - aften 18.00, Gaula
Aune Vald og Bones
Så er vore fiskekammerater Kurt og Bjarne ankommet til Gaula
I dag, torsdag og fredag fiskes der pådagkort på Aune Vald
Lørdag og hele uge 29 fiskes der på Bones Vald
Kurt sender nyt når der er noget og berette
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 17)
Mandag den 08. juli (2013) - aften 20.00, Gaula
Fra Kenny Frost;
Hej Michael!
Egga Fossen går med 4 m3 og vandet er 18 grader.
Svære forhold men vi har en del laks i top og i bund vi fisker på.
Kun en på land i denne uge, men en del kontakter og en håndfuld mistede - lige ved og næsten.
Forholdene bliver sværer og sværer, og selv om der er rigtig mange laks, bliver de mere og mere ignorente.
Vi krydser fingre for lidt regn i morgen.
Med venlig hilsen/best regards
Frostfly ved Kenny Frost
0045 26 27 52 93
Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 16)
Lørdag den 06. juli (2013) - morgen 10.00, Gaula
13 laks på Kregnes
Så er turen ovre, trods en 0-tur for mit vedkommende var det en af de bedre ture.
13 laks hvoraf 3 var storlaks med største på 12,8 kg.
Henrik Mortensen fiskede et par timer i nat og fik en 6-7 kg, samt en grilse. Tankevækkende med alle de laks han fik til fluen på ganske få fisketimer.
Vi/jeg har suget til os/mig, så næste år så kan de bare vente sig de der skønne Laks.
Hilsen Bo Janniche
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 15)
Torsdag den 04. juli (2013) - morgen 08.30, Gaula
Fortsat store laks på Kregnes.
Hej Finn. Jeg kæmper det bedste jeg har lært.
Jeg havde fornøjelsen at fiske sammen med Henrik Mortensen igår aftes - meget lærerigt!
Henrik skulle kun bruge 15 minutter, så tog en laks på 5 kg fluen...
Derudover fangede Hans Kjeldsen en flot laks på 11 kg,
og her mens jeg skriver til dig, har Niels lige fanget en laks på 12,8 kg
Hilsen Bo Janniche
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 14)
Onsdag den 03. juli (2013) - morgen 08.30, Gaula
Store laks på Kregnes.
Hej Finn. Igår blev vandet på Kregnes lidt leret så vi tog på Aune Vald, der hvor vi sammen fiskede for mange år siden.
Min makker Johnny gik længe med en fin laks men mistede den desværre.
Samtidigt kom der melding fra Kregnes, 12,5 kg blank hanlaks og en på 3,2 kg
Hilsen Bo Janniche
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 12)
Mandag den 01. juli (2013) - morgen 08.30, Gaula
Laks på Kregnes.
Hej Finn. Klokken 6 i morges tog Henrik Mortensen en flot 9 kg hanfisk med lus.
Hilsen Bo Janniche
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 11)
Mandag den 01. juli (2013) - morgen 08.30, Gaula
Laks på Kregnes.
Hej Finn. Endnu ingen laks til Kregnes holdet.
Vi ser mange laks på gang men de er svære.
Jeg havde 2 tilbud igår og der er mistet 2 idag.
SIDSTE: Så fik Søren en laks på 5,5 fuld med lus
Hilsen Bo Janniche
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 10)
Lørdag den 29. juni (2013) - morgen 08.30, Gaula
Kregnes.
Hej Finn. Så er vi på vej mod Kregnes.
Vores fiskeri starter kl. 16 i morgen lørdag.
Vi har Henrik Mortensen med på turen. Spændende med noget perfect cast
Hilsen Bo Janniche
Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 09)
Søndag den 30. juni (2013) - morgen 08.30, Gaula
Kenny Frost
Hej Michael Her en lille opfølgning siden sidst.
Jeg har snakket med det nye hold som så en del laks på træk igår aftes. De har da også fået et par stykker på 5 kg og 12,4 kg - så de har fået en fin start.
Holdet fra sidste uge var noget mere uheldige og sluttede ugen med en 5 kgs og en 9 kgs på land, men en god håndfuld tabte fisk og dobbelt så mange kontakter tyder på at der er laks i Singsås :-)
Fedt at jeg drager mod nord på fredag morgen :-)
Med venlig hilsen / best regards
Frostfly ved Kenny Frost
0045 26 27 52 93
Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 08)
Søndag den 30. juni (2013) - morgen 08.30, Gaula
Gaula
Så er de første 4 uger af sæsonen gået og dermed normalt de ”vildeste” uger på Gaula, men sådan er det ikke i år.
Bevares, der fanges da fisk, men med ”kun” lidt under 6 ton fisk i de første 4 uger, er der langt op til de seneste års juni-præstationer med op til 20 ton fangede laks i juni alene.
På de vald vore venner og bekendte fisker er det da også yderst beskedne resultater der præger sæsonen indtil videre ligesom at Gaulfossen nærmest har et katastrofalt fiskeri i år.
Som tidligere nævnt, er det set før at sæsonen er startet langsomt, men alligevel har leveret et fint resultat når sæsonen sluttede. Både 2002 og 2007 startede yderst forsigtigt men endte alligevel med respektive 17 og 21 ton laks registrerede, så trods den jævne fangst på tiden, så ligner det måske bare en ”normal” sæson hvor man må være ved elven nogle flere timer for at få kontakt med trækkende laks.
Og, laksene har kanonforhold til helt ubesværet vandring, med lavt og tempereret vand vandrer de stille og roligt gennem stryg og fosser og stiller sig gerne der, hvor fiskeri med blink og orm ofte er besværligt og mange fluefiskere glemmer at skifte taktik og teknik når forholdene pludselig ikke er som ”de plejer”.
Laksene trækker gerne i de dybe render og midt i elven ved denne temperatur, og der skal skiftes taktik og teknik og måske bør fiskeriet oftere forgå i de køligere timer eks om natten eller tidligt om morgenen. Der skal også fiskes mere i stryg og helt bagud på de alleryderste nakker af hølerne.
Fisker man dybe pools, skal der fiskes dybt og helt fremme i indløbet af en pool om dagen og i midten og længere nede om natten. Fisk gerne de allerhårdeste strømme superhurtigt på tværs med en sunray type og glem ikke at prøve at hitche de blanke partier.
Store sten der bryder vandet skal fiskes grundigt både foran, på siderne og bagud.
Husk hunlaksene er fredet fra i morgen.
Knæk og bræk til juli fiskerne.
Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
Laksefiskeriet generelt - (del 07)
Tirsdag den 25. juni (2013) - morgen 08.30, Gaula
Norge update
Det er i sandhed en underlig lakse sæson, men vore gode ven Nils Kristensen minder os heldigvis om, at naturen ofte spiller os nogle puds vi ikke altid forstår.
Naturligvis er ALLE laks ikke bare forsvundet og slet ikke når vi kan se, at fænomenet med udeblivende laks, sker sammenhængende i både Danmark, Skotland og Norge.
Vort problem i nyere tid er, at vi nærmest forlanger en gyldig forklaring, men så enkelt er laksefiskets verden bare ikke. Både Nils og undertegnede har kigget tilbage i de gamle statistikker og ser tydelige mønstre på svingende opgang eller forsinkede opgange om man vil. Der forekommer bare år hvor laksen varierer i både str og antal.
Her kommer lidt forskellige teorier;
1. Den de fleste vil holde af og acceptere, er at ALLE laks er forsinkede pga det sene forår. Men den køber jeg ikke selv, for Nordatlanten er det mest tempererede sted i vore verdenshave, aldrig for varm og aldrig for kold, men naturligvis kan der være forsinkelser af andre årsager såsom fødetilgang osv.
2. At årgangene fra 2007/08/09 havde enten/eller – eller både/op ; dårlig gydning, hårde vintre osv, og deraf mindre smoltudvandring. Men igen er det for vildt et gæt, at både DK, Skotland og Norge skulle være lige hårdt ramt på samme tid.
3. At fødetilgangen i Nordatlanten er væk og dermed denne forsinkelse eller ??
4. At de udvandrende smolt i 9/10/11 tog et ekstra år i elven og dermed en forskydning i opvæksten, men igen for tynd en teori, hvis den skulle ramme alle førnævnte lokaliteter på én gang.
5. Jeg er blevet spurgt om man er begyndt at fiske i trekantsområdet mellem Canada –Grønland og Island igen (området som NASF jo skulle have opkøbt rettigheder til) og det må jeg tilstå, at det har jeg ikke fundet noget svar på endnu.
6. En sidste ; var opgangen i 2012 i virkeligheden for stor eks pga større/hurtigere tilvækst i netop det år, således der nu mangler en andel af den samlede mængde for de 3 seneste årgange ??
Sluttelig en positiv melding fra NINA som jo testfisker med NOT eller Drivgarn i yderfjorden af Trondheim. Her er fangsterne øget de seneste par uger og flere mener at disse laks skal bruge ca 14 dage fra yderfjorden til de respektive elve Orkla, Gaula, Stjørdal, Verdal osv.
For ca 10 dage siden blev der radiomærket ca 100 laks i yderfjorden og af disse var de 7 registrerede i Gaula indtil i lørdags.Så måske – er de forsinkede og længe ventede laks på vej, men de skal desv snart slås med drivgarnsfiskerne der må starte den første juli. Det eneste vi kan håbe på, er mange og fine laks på gydepladserne til efteråret.
Jo færre fisk, jo mere nænsomme må vi fiskere være.
Michael Koch
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk