Limfjorden - Mors
April måned

Påske harer og havørreder

Var ved vandet omkring klokken ni. Solen strålede fra en næsten skyfri himmel og allerede inden jeg begyndte at fiske, var det en god dag. På vej til pladsen standsede jeg nemlig og iagttog hele fem ”påske harer” i gang med at løbe efter hinanden. Det var skønt, at se så mange på én gang!

     12_fangster_05

Vandtemperaturen denne morgen var helt nede på kun 3,8 grader. Der havde også været frost i nat. Heldigvis var vinden endnu ikke ret kraftig, så det føltes ikke så koldt. 

Et par timer var efterhånden gået og jeg havde hverken set, mærket eller hørt tegn på fisk. Fluen var snart inde og kom netop hen mod et område med blæretang, da jeg mærkede noget, der mindede om nap. Havde knap nok nået, at tænke tanken om, at det nok kun var blæretang færdig, da fisken afslørede sig selv i overfladen med en hvirvel. Så blev tanken vendt til; Pokkers! Hurtigt lagde jeg fluen ud ved siden af, hvor fisken havde vist sig. 

Heldigvis havde fisken ikke nået at hugge så hårdt første gang, at den fattede mistanke til den ”falske” reje. Den huggede prompte. Hugget var som sådan ikke særlig hårdt og måske var det endnu en målsfisk eller der omkring. Sådan føltes det i starten. Mærkværdigvis sprang den ikke over vandet som de mindre fisk ellers plejede at gøre og solen gjorde det svært for mig at se fisken i vandet på grund af refleksionen.

Da jeg fik fisken længere mod land, begyndte den at gøre mere modstand og jeg fik endda en tanke om, at den måske var fejlkroget… Sikke mange tanker man kan nå at tænke i løbet at ganske kort tid. Nu var følelsen af en større havørred jo efterhånden også et langt stykke tilbage i erindringen.

     12_fangster_02   

Samtidig ville jeg rulle løslinen op på hjulet igen, men der var blevet en knude på skydelinen, så den tanke opgav jeg hurtigt. I stedet lagde jeg ekstra pres på fisken og håbede bare, at fluen sad godt. Det gjorde den heldigvis og lige i mundvigen. Da den strandede fik den lige en hjælpende ”hånd” med foden og kom sikkert i land. 

     12_fangster_03

Nu afslørede forårs fisken sig som en smuk sølvblank overspringer. Fordelt på 53 cm og 1,7 kg. Den blev overlistet af min rejeimitation ”Coastal Shrimp Tan”.

     12_fangster_04

I mavsen havde fisken rester af en 19 cm lang ålekvabbe lignende fisk, kutling, tanglopper og en snegl. 

Tak til Mark for hjælp med foto! 

PS; Det blev til to fisk mere efterfølgende. En tyksak på godt målet og en under.

Fiskehilsen
Susanne Worm


Mors - Limfjorden
01. Januar 2012

Hej Finn. Godt Nytår!
 
Her er måske årets første fangst til siden? 
 
Vi var en lille eftermiddagstur på den sydlige del, for at få lidt frisk nytårsluft. Vandstanden mere normal nu og med temperatur på 4,7 grader ret behagelig for årstiden. Luften var der i mod 7,3 grader. Dejligt for os lystfiskere.
 
Hans Jørgen startede med årets første havørred. Desværre hoppede den af før tiden. En fin sølvblank fisk omkring målet. Senere så jeg aktivitet i overfladen og kastede over området med en pink/rød glimmerreje. 

       

Det kunne fisken ikke stå for og huggede efter få tag i linen ganske tæt på land. Også en fin lille sølv skinnende havørred, der dog var under målet. Ikke den største - men til gengæld årets første! Lad os håbe, at det tegner godt for den nye sæsson.
 
Nytårshilsen  
Susanne Worm


Godt nytår til dig Susanne, og 1000 tak for denne tidlige rapport - stort tillykke

Finn Nielsen
Lystfisker-liv.dk og Dansk Laksefiskeri.dk
JSN Dome is designed by JoomlaShine.com