Vejrlig
og vandstand
Vejrlig - tryk - lav og høj
Trykket har indvirkning på fiskeriet:
DMI er en
af de instanser jeg følger meget nøje. Vejrudsigter er noget jeg dagligt holder
øje med, dog uden at gøre det til en videnskab - men alligevel. Der er stor
forskel på om der er lavtryk, eller om der er højtryk. Ikke mindst når det
skifter mellem disse to ting - fiskene mærker trykket og ikke mindst skiftet
til det, op til et døgn før end vi oplever det, ifølge biologerne.
Lavtryk er
lig med at vinden er fra syd, sydvest, vest og nordvest - i grove træk.
Højtryk er
lig med at vinden er fra sydøst, øst, nordøst og nord - i grove træk.
Lavtryk er
lig med blæst, regn, ofte lune og vekslende mellem skyet vejr og solskin.
Højtryk er
lig med solskin, blå himmel, tør luft, varme om sommeren og kulde om vinteren.
Jeg har
gennem en del år erfaret, at fiskeriet er absolut bedst, når der er lavtryk.
Dette gælder såvel fiskeri i åen, som på kysten. Når jeg har fisket i højtryk,
så har jeg sjældent fanget det helt store, ofte er det kun blevet ved
sporadiske og forsigtige hug.
Ingen regel uden
undtagelser:
Men igen er
havørredfiskeriet uforudsigeligt og heldigvis for det. Nogle gange har jeg
oplevet det modsatte af ovenstående påstand fra min side. Et godt gammelt ord
siger: er vinden i nord, så bliv hjemme
ved mor. I påsken 1999 var der kun en dag jeg kunne komme til kysten. Netop
denne dag var vinden i nord, halvkoldt, blå himmel og masser af sol lige ned i
vandet. Det blev en af mine bedste fiskedage ved kysten. Mere end ti havørreder
huggede mit blink denne formiddag.
Men jeg vil
alligevel påstå, at min erfaring holder et langt stykke hen ad vejen. Jeg
forsøger at undgå fiskeri under højtryk - men nogle gange er det eneste
mulighed for at komme af sted, og gør jeg selvfølgelig det.
Når man
kigger under, hvad lavtryk indeholder af vejrtyper giver det jo også sig selv,
at det netop er det som er det bedste, når vi kigger på de andre ting vi har
snakket om.
Vandstand - høj/lav - flom - hvordan reagerer
fisken.
Høj vandstand:
Vandstanden
har helt klart en stor indvirkning på såvel havørrederne, som på fiskeriet
efter dem.
Havørrederne
har det bedst, når der er rimeligt med vand i åen. Det skal helst også være
iltrigt, hvilket det oftest er, når der er godt med vand og det strømmer af
sted. Som tidlige nævnt er lav, varm sommervand ikke særlig godt for fiskene.
Høj
vandstand er jo ofte lig med, at der strømmer megen vand ud i havet eller
fjorden. Denne strøm af ferskvand, er med til at lokke fiskene hen mod
vandløbet, når det breder sig ude i saltvandet. Samtidig for det også fiskene
til at søge op i vandløbet. Det giver den tryghed for at der er vand nok til at
finde en plads i vandløbet. Ofte er det sådan, at jo højre vandstanden er, og
længere tid det varer, jo flere fisk kommer der op i åen.
Jeg oplever
ud fra min egen erfaring, at mange fisker for tidligt ved åen, når der er en
vandstigning i vandløbet. Uanset vandløbets udformning, er det sjældent godt at
fiske på høj og senere højeste vandstand. Til gengæld er det særdeles godt at
fiske på faldende vandstand. Vent gerne et døgn oven på højeste vandstand -
herefter bliver der ofte rigtig godt.
Det der
selvfølgelig sker, er at de mange stand- og hvilepladser, der pludselig er
tilgængelig med den megen vand, stile og rolig skrumper ind i antal. Det
betyder at havørrederne nu er i overtal i forhold til antallet af stand- og
hvilepladser, som hele tiden bliver færre i antal. Havørrederne bliver
aggressive, de kæmper om pladserne og de er nød til at flytte sig til mindre
trygge standpladser. Det giver fluefiskeren gode muligheder for at møde
hugvillige fisk.
Lav vandstand:
Lav
vandstand virker selvfølgelig lige modsat. Der lokkes ikke flere fisk til, og
de fisk der fik tilkæmpet sig en standplads, står samme sted i længere tid. De
bliver mere trygge og er derfor svære at lokke til hug. Det er selvfølgelig i
en længere tidsperiode med lavt vand, ikke blot et par dage. Der er ofte tale
om en uges tid og længere. Samtidig oplever man mindre ilt i vandet og derved
mindre aktive fisk.
Flom:
Ved flom
forstås en meget hurtigt opstået vandstigning. Flommen kommer fordi, at der er
så meget vand på en gang, ikke mindst fødes hovedløbet fra de mange tilløb, og
så kan vandløbet ikke komme af med vandet hurtigt nok i havet eller fjorden.
Flom betyder
også at der medføres store mængder slam, sand og jord fra brinkerne, der nu
oversvømmes. Det kan betyde at vandet på det nærmeste ligner kakao. Som regel
kan man ikke se mere end tre til fem cm ned i vandet. Samtidig er der en
rivende og voldsom strøm.
Man bør
ikke fiske med flue under disse forhold - intet et selvfølgelig umuligt - men
jeg kan ikke anbefale det.
Fiskenes reaktion:
Fiskenes
reaktion på den skiftende høje og lave vandstand er meget speciel. Der foregår
en opdeling af fiskene efter størrelse, hvis vandstanden for eksempel falder
væsentlig og meget hurtigt. Fiskene er trukket op i høj vandstand uden
problemer. Falder vandstanden stile og roligt fordeler fiskene sig som nævnt
ved kamp om standpladserne. Falder vandstanden hurtigt sker der noget andet.
Fiskene,
som ofte er kommet i store eller små stimer fra havet, deler sig nu i to og med
to vidt forskellige reaktioner. De store fisk har indbygget i deres gener eller
instinkter, at der kan være en frygt for at der ikke er vand nok længere oppe i
vandløbet til, at de kan finde sig standpladser, som gerne skulle holde dem
frem mod gydningen. Derfor bakker de og svømmer længere ned af vandløbet og
finder sig en foreløbig standplads, hvor de afventer at vandløbet stiger igen.
Modsat
reagerer de mindre fisk i stimen. De svømmer hurtigt op ad vandløbet og finder
sig en standplads under forhold, som deres størrelse kan give. Derfor kan et
vandløb over store strækninger være helt tømt for fisk i den midterste del,
mens det koger i den øverste del af mindre fisk, og nederst i vandløbet ses
større fisk slås om pladserne - også noget der bidrager til, at fluefiskeren
kan finde hugvillige fisk.
Finn
Nielsen
KYSTFISKEREN
