Havørredfiskeri i åen

Standpladser

Hvordan og hvor opholder fisken sig - valg af standpladser

Hvad er en standplads:
En standplads - for en havørred - er et sted for fisken kan stå i kortere eller længere tid:

Følgende ting/krav skal være opfyldt for havørreden:

Strømlæ

Iltrig vandtilførsel

Skygge

Gerne ”tag” over hovedet (brink, grøde, udhængende træ, dybt høl, med mere)

Havørreden vælger standpladsen ud fra ovenstående kriterier. Her er der tale om faste standpladser, hvor havørreden kan opholde sig fra den kommer op i åen og til den skal gyde. Det er dog sjældent at fisken står samme sted så længe - men jo større fisk, jo længere tid - de giver ikke sådan op hvis standpladsen er god.

Midlertidige stand- eller hvilepladser:
Midlertidige stand- eller hvilepladser opstår ved høj vandstand. De kan bruges så længe vandet er højt nok og falder efterhånden væk i takt med vandstanden falder. Havørreden hviler også ofte under deres vandring på en midlertidig standplads. Derfor kan det også være en plads, som ikke er en rigtig standplads, men blot lige giver læ og skygge.

Disse midlertidige stand- eller hvile pladser er svære at se og udpege for lystfiskeren.
 

Grøde - dybe høller - brinker
 

Grøde:
Grøde kan altid gemme på havørreder og bækørreder. Desværre også meget, at man ikke rigtig kan præsenterer fluen rigtig, uden den får fat i grøden. Derfor bør man altid fiske efter havørreder og bækørreder, hvor standpladsen giver mulighed for, at man kan ”aflevere” fluen på siden af grøden og lade den vandre naturligt væk derfra.

Kan man finde grødepletter i åen, hvor havørreden eller bækørreden kan stå foran dem og nyde godt af strømlæ, så er der gode chancer. Det opdager man ved at kigge efter, når man fisker ved åen og går forbi disse grødepletter, så er det med at huske det til næste gang.

Dybe høller:
Dybe høller holder som regel fisk. Desværre er det også sådan, at netop disse steder ofte ikke indbyder til fluefiskeri, da der ikke er strømvand i høllet. Enten løber strømmen den forkerte vej eller også er der slet ingen strøm.

Disse dybe høller er ofte i åens store sving og holder normalt store havørreder, der er svære at fiske til med flue.

Brinker:
Brinker kan være fine standpladser. Mange steder har vandet gravet sig ind under brinken, hvor havørreden og bæk kan søge skjul. Nedfaldne brinker giver ofte strømlæ til ørrederne og dermed en fin standplads.

Brinker er også gode til at give ”falsk” tryghed. Midlertidige standpladser kan opstå, fordi vandløbet kommer til at ligge i skygge. Havørreden og bækørreden føler sig tryg og opholder sig i nærheden af brinken og i skyggen i længere eller kortere tid.

 
Fiskens vindue - hvad ser fisken

Specielt synsfelt:
Fisk har et meget specielt syn, der gør at der er blinde vinkler fremadrettet for fisken. Fisken ser skråt bagud og skråt fremad på begge sider af hovedet. Fisken ser inden for samme område også op og ned.

Det betyder at fisken ikke kan se direkte frem, ej heller direkte bagud. Fisken ser derfor grundlæggende altid vores agn bedst fra siden og opefter. Et aspekt der tæller, når vi kigger på hvordan fluen bør eksponeres for fisken.

 
Affiskning af standpladser

Pas på ikke at forivrer sig:
Ofte er det sådan at nogle standpladser ligefrem tigger om at blive affisket, forstået på den måde, at de er meget synlige for lystfiskeren på brinken. Andre standpladser er fuldstændig skjult for lystfiskeren - visuelt set - og endelig er der de midlertidige standpladser, der formes af høj vandstand og som i takt med vandet falder igen og forsvinder.

Med hensyn til fiskeriet generelt på standpladserne, så gælder det først og fremmest om ikke at forivre sig. Kan man se en standplads, eller ved man der kommer en snarest, så er det bedst blot at fiske videre frem mod standpladsen.

Når jeg tager dette frem, er det fordi man ofte ser og oplever lystfiskere der forivrer sig og dermed spolerer det hele for dem selv. Lystfiskeren kan simpelthen ikke vente, tager linen op af vandet og går hen mod standpladser, eller ”kaster” sig frem med linen til standpladsen.

Det ender som oftest med et dårligt kast, eller et for langt kast. Man er ivrig og det går galt.

Den kastekadence man netop var kommet ind i, er nu væk, uanset om det er den ene eller den anden måde af ovenstående. Linen pjasker ned i vandet, fluen lander måske bag ved fisken, og da kastet jo gik galt, så flår man linen op igen for at kaste på ny - fisken er allerede skræmt.

Mon ikke vi alle kan nikke genkendende til dette???

Fisk dig frem til standpladsen:
Fisk i stedet for et udvalgt stykke vandløb igennem, kast linen til modsatte bred, træd et skridt frem og lad linen vandre mod egen bred. Det gør, at man også får affisket de standpladser, der ikke er synlige eller som kun er midlertidige.

Ved at tage et skridt frem lader man fluen synke lidt inden strømmen tager fluen og linen med sig. Det gør, at fluen når og komme til at vende rigtig - altså op og ned - og ikke bliver revet med og ligger på siden lige under overfladen.

Når man så kommer til en synlig og mulig standplads, skal man for alt i verden ikke starte med at smide fluen ned i hovedet på havørreden eller bækørreden. Det kan godt udløse et hug, men ofte sker det modsatte, at ørreden ikke får set fluen rigtig eller trykker sig.

Gør derimod havørreden eller bækørreden interesseret ved at placere fluen et par meter før standpladsen. Hvis ikke ørreden hugger, så en meter før pladsen. Hvis ikke ørreden hugger nu, så tæt ved ørreden - men ud for ørreden - ikke ”oven” i ørreden.

Hvis havørreden eller bækørreden reagerer - en bølge bag ved fluen, en hvirvel i overfladen eller et nap - så skal man lade være med at forivre sig. Desværre oplever man mange lystfiskere hive linen hurtigt op og kaste lige ned til ørreden igen - ørreden er med stor sandsynlighed skræmt og trykker sig.

I stedet for bør man stille og roligt ved egen bred trække linen op, og lade være med at kaste ud igen med det samme. Tag en dyb indånding og lad ørreden finde på plads igen - først derefter bør man gentage forsøget.
 

Finn Nielsen
KYSTFISKEREN