Alternative kystfluer

Når vi i dag ser ned i en kystfluefiskers flueæske, ja så er omfanget af mønstre og typer, jo for længst et emne, som hele tiden udvides, og det er vel også ok, set i retningen af, at udvikle og bruge nye materialer.

Fanger man så flere og større fisk? Nej ikke i min verden, og det set ud fra, at den fisk, som man hovedsagelig jagter på kysten, er havørreden, og den har ikke ændret sine vaner, i de mange tusinde år den har eksisteret.

Hvad er det så, der får fluetosser til at forsøge sig med nye tiltag på fluesiden? Ja jeg snakker af erfaring, når jeg siger, at det oftest er, at se siden sådan, at der altid er mest grønt på modsatte side. Men da fisken, vi ønsker at fange, egentlig kun gør det den skal, nemlig at opretholde livet, ud fra den føde, der nu engang er, på det pågældende tidspunkt, så er vi fluefiskere vel egentlig lidt til grin, når situationen siger, at der ikke er noget nyt under solen, eller havoverfladen.

Om ikke andet, så giver fluer, og især fluebinding, mange mennesker en meningsfyldt hverdag, og en års cyklus, hvor der hele tiden er noget at se frem, ikke anderledes for undertegnede, men skal man stoppe op?

Er udviklingen ved at tage overhånd? med nye materialer i en lind strøm, nye tiltag, og set ud fra fiskenes synspunkt, ja så kunne vil vel nøjes, med fluemønstre fra dengang farfar var ung eller? Ja, den diskussion kan blive meget lang, og når talen er på at få nye materialer frem i lyset, så må man vel sikkert sige, at de kloge narrer de mindre kloge, men det vel det, som er forretning, også indenfor lystfiskernes verden.

Ja, der er hele tiden nye tiltag til voldsomme diskussioner, og en af diskussionerne har altid været om man, som fluebinder, er den første, der har opfundet dit eller dat, og på det punkt, har jeg været meget forsigtig med, at fremfører en påstand om, at det jeg laver, er min opfindelse.

Det er mest set ud fra, at vi lever i jantelovens land, og om ikke andet, så opdager man janteloven, vis man stikker snuden frem, og fortæller at man er god. Den erfaring har jeg fra min tid, som top idrætsmand, og det gør, at jeg tit under mine foredrag, har klargjort, at især indenfor fluer og fluebinding, skal man være forsigtig med at hævde, at man har opfundet guldægget.

Det ville jo være mærkeligt, vis der ikke var en, et eller andet sted i verden, der havde fundet på netop den fidus, man nu sidder med. Det samme er holdningen til, hvor dygtig en fluebinder man er, der er altid nogen, som professionelt, når langt videre, end vi almindelige mennesker, der har almindeligt arbejde at passe, men det er ok for mig, blot man i fluebinder kredse er klar over problemstillingen.

Når alt det er fremført, så vil jeg kort give et par fiduser og mønstre videre, som jeg har det godt med både på fluebinding siden, og i det praktiske fiskeri på kysten.

Blandt tusindvis af andre mønstre, har jeg valgt nogle typer, der bliver bundet med noget helt bestemt materiale, nemlig Polar Chenille, som har flere glimrende varianter i dag, såsom UV Polar Chenille - Krystal hackle - Cactus Chenille, og det som i mine øjne gør materialet godt, er at det er tvistet på en snor, er i flash kvalitet, og i en masse farver, er nemt at bruge, og det virker i praktisk fiskeri.

Det eneste jeg har at indvende mod de moderne materialer, er prisen, jeg synes, at man tager lige lovligt meget for de kunstige materialer, men det er jo sådan, at der oftest er et monopol på den slags materialer. Derfor er der ikke meget at hente, med mindre, at man ude i garnforretninger, pludselig falder over en dynefuld garn, der mistænkelig ligner eksempelvis Polar Chenillen, så er prisen oftest en helt anden.

De mønstre jeg her vil beskrive, er fra slutningen af 90erne, og er langsomt ændret til de nye typer af chenille. De har fanget godt, og jeg vil med det samme gøre gældende, at når jeg siger fanget godt, så er det set ud fra, at de fluer, er brugt i praksis, igennem flere sæsoner, og ikke bare til en enkelt prøve session, det mener jer, er vigtig, at mønsteret har givet fisk, under sæsonens mange vekslende forhold.

Jeg synes, det er en dårlig vane, at nogen skriger ”Havørred Killer”, det er i min verden useriøst, at fører sine mønstre frem på den måde, men sådan er der så meget!

Jeg har mixet mønstrene, med nogle provokatører, såsom Pom-kugler, som hoved, mest fordi min opfattelse af, hvad der dur, tit bliver realiseret på meget stærk befiskede kyststrækninger, hvor ørrederne daglig præsenteres for en sværm af fluer, og det har vist sig, at sådan steder, der er fluer, der træder udenfor, oftest dem, som fanger.

Opbygningen af mønstrene, ligger jo tæt op af fiskenes fødevalg, såsom rejer - fiskeimitationer og så rene provokationer, og om man bruger den ene type chenille eller den anden, er et spørgsmål om, hvad man bedst kan lide, jeg tror at fiskene er ligeglade i den sidste ende!

                     

Navn: Polar Pom Hot Orange.

Bindetråd: Rød.

Hale: Fluoriserende rødt uldgarn.
Palmerhackle: Polar chenille Hot Orange.
Krop: Fluoriserende orange dubbing - ræv eller SLF.
Hoved: Fluoriserende Ambulancefarvet Pom kugle ø10 mm.
 

Navn: Polar Chenille brune rejer - P.K.s Varianter.

Bindetråd: Brun.

Hale: Brun uldgarn.
Palmerhackle: Brun UV Chenille.
Krop: Brun uldgarn eller ræve dubbing.
Hoved: Brunt.

De brune nuancer kan varieres efter temperament, men der er ikke nogen tvivl om, at brune farver til rejer, er et hit!

Den sidste reje er absolut en ren provokation, som jeg fra starten af, havde en ide’ om, måske kunne være sagen i uklart vand, og første afprøvning, var med bombardo i noget nær kakao vand, og jeg tvivlede i den grad på, at fiskene kunne se, eller hører den her reje. Men ved skydebanerne på Halk Hoved i foråret 2004, var der alligevel gevinst, en flot havørred på 57cm. og 2,1 kg. huggede små 10 meter før stangspidsen, og lavede flot ballet, den røg i røgeovnen, til familiens store tilfredsstillelse.
 

Navn: Polar Lollipop hvid.

Bindetråd: Hvid.

Hale: Rød orange fluoriserende garn.
Øjne: To stk. med sort pupil - 0,35 mm. snøre.
Krop: Rød orange fluoriserende garn.
Palmerhackle: Hvid UV Polar Chenille.

Som alle typer kystfluer, er den type mønstre her, et tag selv bord, for den kreative fluebinder, der er ingen begrænsninger, og det mønster med Pom hovedet, er også aldeles gangbart i åen og i P&T vande.

Krogmærker og typer, er noget folk selv må vurdere, men jeg bruger gerne Partridge og Mudstad, men krogmarkedet i dag er jo stort, og man kan finde de kroge man nu synes om, det er blot at lede de rigtige steder.


Knæk og bræk.
Mvh
Per Karlsen.