Alternative fluer og mønstre - kun eksperimenter?

Vi befinder os i slutningen af 80’erne en kold september nat ved Hagebro stykket i Karup Å. Jeg har fisket stykket igennem, med tohånds flue kæppen og har fået fingre i en forholdsvis blank fem punds fisk, oppe ved æbletræet.

Der var påfaldende få fiskere i gang, selv om det havde regnet det meste af eftermiddagen, men vandet var rimeligt klart, og bygerne kom og gik, og jeg synes virkelig det var koldt, og den regn der faldt, var noget støvet, og det betyder for undertegnede, som brillebærer, en meget ubehagelig dugning af brillerne, så jeg havde virkelig problemer med at se, hvad der foregik ude ved fluen.

Jeg havde fisket med en let synkende line og forholdsvis langt forfang, og den fisk, jeg havde fået fingre i tog en lille sort rørflue med gul og sort vinge af ræv, og trekrogen havde været banket i. Fisken havde taget fluen i egen side uden varsel, og jeg fik den faktisk, da jeg ville starte næste kast, så krogen var sat med det samme.

Fisken tossede lidt rundt, men var forholdsvis nem at slå gaffen i, jeg havde med det samme besluttet, at der her var lejlighed til en røget file’, så jeg gokkede den med det samme, og hængte den på ryggen, sammen med gaffen. I de næste to timer, skete der ikke noget, men jeg hørte flere fisk, som røg af vandet, og noget sagde mig, at der var et træk i gang.

Jeg prøvede en del fluer, både rør og krog, men der var absolut ingen interesse ude ved fiskene. Jeg spekulerede på, om man skulle finde på noget helt vanvittigt, og satte mig ind på marken og fik en kop kaffe, tændte pande lampen, og fik kigget lidt i en æske, som lå inderst i vesten.

Jeg havde en æske med nogle store rørfluer, med påsat og løse pom-hoveder, og i skrappe farver  a la Mickey Finn, men de var bundet op på messing og rustfast rør, i længder på ca. seks cm. Jeg synes godt nok, at det var lige lovligt voldsomt med de her fluer, men ok chancen skulle tages, så jeg satte en rigtig ”ugly” farve på, nemlig en pink farvet med et rødt løst pom-hoved.

       

Klokken nærmede sig 21.30, og der var ikke meget lys, så jeg skulle lige have nattesynet tilbage, efter at pandelampen havde været i brug, men da jeg nåede ned til åen, kunne jeg hører et par københavnere, der roede rundt på modsat side, og med deres kæften op, var jeg på det rene med, at jeg nok skulle lidt længere nedstrøms, før det var noget for mig. Tanken blev straks udført da, der kom et ordentligt plask inde ved bredden, jo de to fyrer havde det tunge skyts fremme i form af et blink, men de måtte jo tro på sagen, selvom jeg synes, at deres fremfærd på land og i vandet var lige støjende nok.

Jeg gav mig tid til at vandre nedstrøms, og ender oppe under højspændingsledningerne ved den lille parkeringsplads, og allerede i første kast med den pom-monterede rørflue, ser jeg en stor bølge, der følger efter, stille og roligt brydes overfalden af en overkrop, men hugget udebliver. Jeg kaster to - tre gange mere, og beslutter at vente lidt, før jeg kaster igen.

Pludselig bryder helvede løs på et stræk af 30 - 40 meter, flere fisk ryger rundt, nogle smider sig ud af vandet, medens andre farer rundt, og jagter hinanden, og jeg vil tro at mellem fem og ti fisk er i bevægelse.

Jeg plejer normalt ikke at få fisk, når de tosser sådan rundt, men jeg går en 100 meter opstrøms, og fisker langsomt ned mod det sted, hvor fiskene havde rodet rundt. Efter ti minutter, er jeg på stedet igen, og der er nu ro, men har på fornemmelse, at der kan ske noget her og nu.

Jeg mærker et kraftig slag til fluen, og tager to hurtige indtag, og så er ”eksprestoget” ellers i gang, fisken vender, og er på vild flugt forbi mig. Jeg tager chancen, og bliver stående, og mender linen, så fisken selv kan tage trækket, når den når længere ned under højspændingsledningerne. Jeg ville så møde fisken, men opdager, at der er noget bundløst lige før svinget, og går så længe ind på bredden, men jeg kan mærke, at fisken stiller sig i min side, og åbenbart ikke har til sinds at flytte sig.

Jeg går uden om dyndet, og får nu kontakt med fisken, der går langsom ud mod midten af åen. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har et ordentligt kroghold, men efter vel små ti minutter fornemmer jeg, at den står med hovedet nede ved bunden og halen i overfladen. Jeg tager gaffen af, og er nødsaget til at tænde pandelampen, jeg kan simpelthen ikke se noget.

Det kan jo være farligt at lyse på en kroget fisk, men jeg ser nu, at fisken står, som jeg havde forventet, men jeg ser også, at den bløder meget fra gællerne, så krogen sidder dybt.. Jeg får fisken til at kæntre lidt, og slår gaffen i kæben, lige så snart chancen er der. Vel inde på bredden, ser jeg i pandelampens skær, en flot let farvet han, med lille krog, og målebåndet ender ved 72 cm. og Salter-vægten stopper ved 5,45 kg., så aftenen er redet.

Jeg fisker lidt videre om på det lige stykke efter el-ledningerne, men kan ikke koncentrerer mig mere, jeg stopper og sjosker op til broen ved Hagebro. Oppe på broen venter konen, og de to københavnere, ja selvfølgelig havde de på en stor lakse-ske på 24 gram i rød/sølv, fået gevinst. En flot Karup-ørred på 6,6 kg., næsten blank, og trekrogen var banket i, så blinket kunne de ikke få ud, grundet en manglende tang. Jeg tænkte mit, medens kæften gik på dem begge to, jo Karup Å, kan være gavmild.

Grunden til at jeg kunne finde på at bruge de store rørfluer, er en fast tro på, at på stræk hvor der fiskes hårdt, både nat og dag, så kan det tit betale sig at gå modsat vej af det, der normalt bruges, og det har tit givet mig rigtig fine fangster.

      

Ud over de fluer, der bruges lejlighedsvis, har jeg et lille sæt fluer, som trofast har fulgt mig i rigtig mange år, og de har givet fisk, når forholdene har været til det.

Karup Å er ikke sådan lige at fravriste sine fisk, der skal slides, og selvom jeg gerne fisker natfiskeriet, så er der mange sure timer, før der sker noget. Men heldigvis har Karup Å, så mange fisk, at der normalt altid viser sig en fisk eller to i løbet af aftenen, men om de kan fanges er jo en anden sag.
 

Mvh
Per Karlsen.