Momenter i den moderne danske lakseflue


Når man i dag tager et kig hen over de rigtige dygtige fluebindere, der findes her i Danmark, så er der jo nogle navne der popper op, og nogle af dem er jo selvfølgelig grundet deres færdigheder ud i praktisk fiskeri, kendt igennem artikler og bøger. Men der er også en lille flok, som er usandsynlige dygtige håndværkere, og disse er jo fremme i skoene, når der afvikles danske mesterskaber, men ikke mindst sørger de for, at være på plads på diverse messer, hvor de delagtiggøre os andre dødelige i fagets finurligheder, og de fleste af dem er jo i hvert fald i første division indenfor bindingen af lakse fluer.


Hvad er der så bidraget med, jo det jeg vil sætte lidt op, er udviklingen over tid, hvor man går fra fulddressed laksefluer - til hår fluer, med en mellemstation, der hed Stackwings.

Jeg har været heldig at kunne følge hele udviklingen, og bandt i mange år fulddressed laksefluer i større mængder, både til praktisk fiskeri, og til pyntefluer, altså ramme fluer. Det var en lang proces, med meget brug af tid på materiale kendskab, og at finde ordentlige materialer. Det var kostbart, både i tid og økonomi, især i midten af firserne, blev det simpelthen for dyrt, at ofre pengene på fulddressed materialer, og vi fik også mulighed for omkring 1987, at overgå til hår fluer.

Det var lykken, meget nemmere, og med helt nye muligheder, og indfaldsvinkler til nytænkning, kom hurtigt i gang, og man gik meget hurtig fra fiskeriet med fulddressed til hår fluer, og i den skrevne del at informationerne, var der ingen tvivl om, at Jan Grünwald, absolut bidragede med nye ideer, ikke mindst i hans fremragende bøger.

De mennesker, der fastholdt de fulddressed lakse fluer, var absolut specialister, som Svend Christensen fra Odense, og han blev en legende, som oplærte mange ud i faget, og senere kom der nogle af hans elever på banen, rigtig dygtige bindere, som blev danske mestre, og her tænker jeg specielt på Michael Andersen (Den Fynske Gartner).

I de senere år, hvor man regner FFFDs fluemesser for samlingsstedet for eliten indenfor fluebindere, har man jo set en del seriøse bud på folk, der virkelig mestre den fulddressed lakseflue, det gælder; Henrik Strandgård, Kim Rasmussen fra Salmo Fly, og ikke mindst Tommy Olinsson fra Danish Fly Design, men mange af de nye fluebindere har vel egentlig denne hobby mere som et prestige og konkurrencemoment, end egentlig hensigt, at bruge fluerne til praktisk fiskeri.

I 1993, blev der mulighed for at omgå fulddressed laksefluer på ny og lidt anderledes, men meget spændende måde. Manden der bragte metoden frem i Danmark, var dansk amerikaneren Poul Jørgensen, en meget dygtig formidler af fluebinding, hans metode hed Stackwings, "stablet vinger".

Ideen er kortfattet, at man klipper et segment ud af forskellige fugles vinge fjer, det kan være det oprindelige materiale schlappen, eller der bruges fjer fra gås eller kalkun. En vinges sektioner, kan bestå af for eksempel farverne, rød/gul/ blå/grøn og med en stribe brunsort kalkun halefjer øverst, så har man en traditionel farvesammensætning, som også bruges i de klassiske fulddressed.

Forskellen på traditionel og Stackwings er, at den traditionelle laksevinge er strøget sammen, så hver farve ligger ovenpå hinanden, ganske tydelig afgrænset, af hver enkelt farve. Stackwings laves på en lidt anden måde, idet man ligger farverne ovenpå hinanden, og reder fibrene ud, så farverne blandes, dog således, at når vingen bindes på krogen er den mørke del, altid øverst i vingen.

For at understøtte og adskille de to sider i stackwingen, bruger man, at der bindes en blød hårvinge, gerne i sort, som støtte for fjervingen, (husk at hårvingen ikke skal være meget længere end 3/4 af fjervingens længde!).

Til fluer i mindre størrelser, kan det betale sig at lave stackwingen af schlappen, det er fjer fra kokkens halefjer, eller andrikkens, og disse fjer giver en fin silhuet i vingen. Til fluer over størrelse to, kan det være svært, at få schlappen fjer, der er lange nok, så her bruges de traditionelle gåsefjer.

Da Stackwings giver rig mulighed for at eksperimentere med materialerne, så er der ikke noget ondt i, at prøve fjer fra andre fugle, som hejre, svane og ikke mindst de nye kunstige vinge materialer, kan bruges til Stackwings. Det oprindelige materiale til Stackwings - Schlappen, kan i øvrigt bruges til en masse ting på laksefluen. Som hackler, haler, palmerhackle med mere.

Hvad der kan laves af ting og sager, er det kun fantasien, som sætter grænser for, og der er virkelig muligheder for selv at skabe sine egne mønstre, og ikke mindst at prøve at tilpasse de nye ting, såsom hår og flash, så det hele går op i en højere enhed.


Kroppene på traditionelle fulddressed lakse fluer kan bibeholdes både, når talen er på Stackwings og hår fluer, men mange vælger, at lave kroppene, så de passer ind i et eventuelt nyt system.


I dag er der ikke mange, som bruger Stackwings, det er lidt ærgerligt, for de fanger godt, og man kan så sige, selvfølgelig gør det, det ville være underligt andet, mest set ud fra at fulddressed mønstre, har været brugt i mange generation, men stor succes, så light udgaverne skal nok slå til også!

Jeg underviste en del i binding af Stackwings i begyndelsen af 90’erne, og så, at det var en nemmere måde, at få lokket de helt unge i gang med laksefluerne, men hår fluen slog hurtigt til, det var trods alt noget nemmere, og efter en fire til fem år, så røg man på hår fluerne i undervisningen, og Stackwings blev næsten glemt.

Det mærkelige var, at der med det samme var krig på kniven med de bindere, der mestrede fulddressed fluer, og så de bindere der tog Stackwings til sig, man mente simpelthen, det var snyd at kalde Stackwings fulddressed fluer, jeg tog nu ikke den store notits af den snak, jeg brugt mine Stackwings i praksis, og især havørrederne i Karup Å, var på dupperne, når de blev brugt.

Jeg vil da opfordre de kreative fluebindere til at stikke snuden i Stackwings, det er et område, som kan være spændende og meget vidende, og så er det fluer, som sagtens kan bruges i det moderne fiskeri. Teknisk, er der ingen tvivl om, at behersker man teknikken med binding af fulddressed fluer og Stackwings, ja bliver man en bedre fluebinder generelt.

Tavlen med forslagene til Stackwings er blot vejledende, og mønstrene er reelt kun forslag til en serie fluer, som kan bindes på en relevant krogstørrelse, og så tages i brug, fangst garanti giver jeg aldrig, men det glæde mig usigeligt, når nogen fanger fisk på respektive forlag.
 
           


Om de nævnte personer i artiklen, er der kun at sige, at det kunne være så mange andre, men at jeg personlig fremhæver netop dem, grunder i en faglig respekt, og det faktum, at de er utrolig dygtige håndværkere.


Følgende mønstre har været hittet, når talen er på binding af Stackwings, og de er jo traditionelle og meget kendte, 


Navn: Green Highlander.

Tag: Oval Sølvtinsel/gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Sort strudsherl.
Krop:1/3 gul flos + 2/3 Green Highlander sæluld.
Rib: Oval sølvwire.
Palmer: Green Highlander.
Falsk Hackle: Gul.
Vinge: Under egernhale med orange spidser. Mellem gul/orange/grøn gås. Over Brown Mallard og Topping.
Bindetråd: Sort.
 

Navn: Jock Scott.

Tag: Oval sølvwire/gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Sort strudsehearl.
Krop: 1/2 gul flos og 1/2 sort floss.
Rib: Oval sølvwire.
Palmer: Sort.
Falsk Hackle: Ufarvet perlehøne.
Vinge: Under: Brun ræv - Mellem: Gul/blå/rød gås - Over: Sort gås eller Bronze Mallard.
Bindetråd: Sort.

 

Navn: Silver Doctor.

Tag: Oval sølvwire/ gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Rød strudsehearl.
Krop: Flad sølvtinsel.
Rib: Oval sølvwire.
Falsk Hackle: Et: Teal Blue - To: Ufarvet perlehøne.
Vinge: Under: Hvidtippet egern hale - Mellem: Gul/rød/blå gås - Over: Påfugl vingefjer og topping.
Bindetråd: Rød.
 

Navn: Black Doctor.

Tag: Oval sølvwire/ gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Rød strudsehearl.
Krop: Sort flossilke.
Rib: Oval sølv wire.
Palmer: Sort hane.
Falsk Hackle: Blå perlehøne.
Vinge: Under: Brunmeleret egernhale - Mellem: Blå/gul/rød gås.
Over Bronze Mallard og topping.
Bindetråd: Rød.
 

Navn: Silver Grey.

Tag: Oval Sølvwire/gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Sort strudsehearl.
Krop: Flad sølvtinsel.
Rib: Oval sølvwire.
Palmer: Badger.
Falsk Hackle: Ufarvet perlehøne.
Vinge: Under: Hvidtippet egernhale - Mellem: Gul/blå/grøn gås.
Over Grey Mallard og Brown Mallard og topping.
Bindetråd: Sort.
 

Navn: Kate.

Tag: Oval sølvwire/gul flossilke.
Hale: Crest.
Butt: Sort strudsehearl.
Krop: To tørn rød flossilke og rød anseal.
Rib: Oval sølvwire.
Palmer: Rød.
Falsk Hackle: Gul.
Vinge: Under: Orange/hvidtippet egernhale - Mellem: Gul/rød/blå gås.
Over Bronze Mallard og topping.
Bindetråd: Sort.

Krogene til binding af fulddressed og Stackwings vil jeg anbefale ikke bliver for små, men generelt, så bruger jeg samme typer kroge, til hår fluerne også.

Skulle man finde på at lave en flot flue til indramning, så ville jeg ofre en rigtig flot krog også, det koster, men det er nu lækkert, at have en indrammet flue i hobbyrummet, man selv har bundet, eventuelt også opfundet, om ikke andet for at blære sig lidt!

Mvh
Per Karlsen.