Rørfluen - fluefiskerens arbejdshest.

Når fluefiskeren i dag vælger en rørflue til sit fiskeri, så er der vel ikke mange, som egentlig kender historien omkring rørfluen, men kig forbi linket, og få lidt viden. Rent historisk er der jo mange mønstre, som er inde på nethinden, især omkring store flotte lakse fangster, hvem nikker ikke genkendende til rørfluen SunRay Shadow?

I dag er der det jo næsten en selvfølge, at man kan finde rørfluer i hvilken som helst udførsel, både i vægt og størrelse, og man kan vel reelt købe alt, både tilbehør og materialer. Er man ikke tilfreds med vægten, så kan ens forfang og flueline sættes nøjagtig op til det man personlig ønsker, det kræver blot lidt skillinger, og praktisk fiskeri, så er det på plads.

Er der slet ikke noget at eksperimentere med omkring rørfluen? Jo heldigvis, og jeg vil give lidt facrs omkring nogle af de ting, jeg har rodet med de sidste 30 år, ikke for at gøre noget så meget bedre end det vi køber, men mere en høj kreativitet, som måske kunne give et bedre fiskeri, og måske fange den forventning, der jo driver værket, nemlig at fange, den store ørred eller laks.

Min indfaldsvinkel til fiskeri med rørflue tog ikke sin begyndelse i ferskvand, men i saltvand, og grunden til det var, at jeg i slutningen af 60-erne og begyndelsen af 70-erne syntes at fluefanget hornfisk, var en sjov oplevelse på let grej, men der smuttede godt nok for mange. En trekrog var i tankerne, og det blev så en type rørfluer, som i mønstre, tit var den gode gamle Irlands flue. Den gav fisk, og mange blev hængende, og setupet var lidt anderledes, end det vi bruger i moderne tider.

Mine rørfluer var lidt specielle i røret, idet jeg ikke bruger det kraftige rør, som vi normalt bruger til lakserørfluer. Jeg synes de var lige voldsomme nok, så jeg fandt en klar plastslange, som var ca. 1,5mm. tyk, med et hul i en størrelse, så en stoppenål kun fylde den ud, og som blev brugt til badminton ketchere, hvor datidens natur tarm, skulle beskyttes i rammen.

Nu var slangen ikke brugbar til direkte at binde på, så den måtte stives af, og det blev gjort på den måde, at på siderne blev der bundet en knappenål, hvor hovedet var klippet af, og så virkede de også, som lidt vægtbelastning. Over knappenåle blev der lagt en tæt bevikling, og røret var faktisk et rigtigt godt valg i størrelse, idet rørfluen var små 30-50 mm. lang.

Senere blev rørfluerør søgt indenfor hjælpemidler til laboratorier, og de laboratorier slanger bruges stadig, den dag i dag, sammen, med de aktueller rørfluer rør, der kan købes ude i forretningerne.

Da jeg i mange år i mit daglige arbejde har været ansat, som en "onkel opfinder", så har det jo også smittet af på min hobby fluebinding, og jeg har igennem årene arbejdet med mange typer rør til praktisk fiskeri, hvor metalfagets labyrinter af mærkelig tiltag og dippidupper, nogen gange giver guldet til at lave noge helt specielle ting, som rørfluer.

Jeg vil i det følgende give nogle tips og ideer, mest i form af billeder - link og praktiske fiduser, og den side skal ses ud fra, at jeg mener, at vi i den mørke tid, ud over fluebinding, gerne må få nogle tiltag, hvor hver især finder på, og det behøves ikke at udelukkende, at være for at spare i økonomi, men også for at få en indfaldsvinkel til, at hjemmelavet er så ganske udmærket, også til fremstilling af rørflue rør.

De tidligste og mest simple rørfluer, var vel vatpinde, elsket af nogen og absolut ikke brugbar for andre, men fakta er, at finder man den rigtige type vatpinde, med den rigtige plast, så er det en rørtype, som er let, og faktisk slet ikke så ringe til det almindelige fiskeri.

Farverne er oftest mange, nogen gange stærke, men jeg har i perioder lavet lidt om på farverne, simpelthen ved at spraymale rørene, og det skyldes, at jeg i mit malerværksted, havde adgang til alle de farver, som blink dekoration fordrede. En malet vatpind, gav den frihed, at man ikke behøvede, at binde kroppen på rørfluen. De blev starten til simple, men effektive rørfluer, hvor vi af holdbarheds grunde, lagde et inderrør i, så var vatpinden absolut brugbar, og ikke mindst holdbar. Jeg har vatpinde rørfluer, der har holdt i mere end 20 år, så helt tosset er det så ikke.

                                     
                                                            Illustrationer af rør med mere

I serien med at male rør, så jagtede jeg i mange år små tynde messing rør, dels for at få den ægte messingfarve i form af lidt patina, som eksemplelvis, de gamle vådfluer a la March Brown Gold, og rørene kom fra kuglepengne, mest Parker, som kunne købes i posevis på loppemarkeder og sommerens hestemarkeder.

Det krævede dog, at man kunne få blækket ud, og det foregik såmænd ved at afbrænde pennene i en gammel gasovn, og så ellers få lagt et inderrør i, gerne lidt stift plast, så havde man den gyldne messing farve. De rør gav i øvrigt mange fine ”ældre” bækørreder i det sønderjyske, og senere var typen på forfanget, både i Gels Å og Karup Å, hvor havørrederne såmænd også slog til.

Før tiden med fluoriserende rør, ja da malede jeg kuglepenne rørene hot orange eller ambulancefarvet, og det har virket, især til det tidlige og sene fiskeri. Røret lavet af kuglepenne er ikke så tunge, og suplere udemærket de alurør, som kunne købes, så matchningen med sølv og guld + stærke farver var i hus, længe før Frödin rør var på tale!

Der er ingen tvilv om, at jeg har deltaget i det ræs, hvor vanvittige ting blev smidt i hovedet, på især havørrederne, og i midt 80erne, var rørfluer på 25 cm. længde ikke et ukendt emne hos mig, og min omgangskreds. Dog glor man jo noget, når en så stor flue, bliver slugt, af en en 42 cm. grønlænder, men det viser vel, at der ikke er noget, som reelt kan gå uprøvet hen.

Hvor finder man så reelt alternative rør til rørfluens krop. Jo der er mange steder, mest i hobby forretningerne, og dem, som bygger modelfly ved godt, at brændstof rør og flaps styr, giver muligheder, og så i industrien, især i køle området, er der kapilarrør, som er brugbare. På billedet er der rustfaste rør, og ikke mindst meget tunge rør i massiv, men ganske små gennemgående huller, og her kommer så min egen begrænsning.

Jeg har absolut ikke nogen ide’ om igen at skulle tonse rundt med 17’ stænger, og meget kraftigt udstyr, for så må spinflue tage over, men det er da prøvet, og ja, det har givet fisk, både forår og efterår, i forhøjet vandstand, med fuldstændig uklart vand, meen det er ikke noget, der overhovedet har min interesse i dag!

Indenfor elektrikerfaget, er der en masse små dimser, der dur til rørfluer, og i de sidse år, har jeg i mine æsker haft nogle meget små lette rørfluer, som er bundet på terminalrør, eller også kaldet Tyller-rør. De er brugt både i salt vand og ferskvand, og giver nogle oplevelser, især når åen er meget tilgroet, og jeg lavede hurtig et fast sæt mønstre, som har været velfangne i de vande, jeg nu benytter, til især mit sommerfiskeri, se evt. linket med terminalrør!

Der jo ingen tvilv om at især medicinal industrien har mange små ting, som kunne bruges til rørfluer, og en ting, jeg nu for snart mange år siden brugte, var spidserne fra injektions sprøjter og pippetter. Injektions sprøjte med nål og sikkerhed hætte, har en særlig plads, for vi var nogle stykker, som i midten af 80erne, begyndte at bruge propeller foran vores rørfluer.

       
                                                  Tyller + injektionsnål - montage 1

De var lavet af blik fra sodavandsdåser, men de havde den kedelig tendens, at save forfanget over, så vi havde da et problem der. Der løste vi ved, at sætte en proppel+perler og andet halløj på selve nålen, og vi fik en rigtig god rørflue, hvor propellen snurede lystigt uden, at skære forfanget over, og rørfluer bundet på injektionsnåle, havde også den fordel, at krogskjulet var lige ved hånden, se billed!

Når man arbejder med injektions nåle, så pas på, der jo i sagens natur meget spidse og skarpe, sørg for at få spidsen slebet af, jeg bruger en lille drimmel slibeskive i diamant, og får så selvfølgelig rejfet røret, så ikke forfanget skæres over!

Med alle de typer rør, som reelt kan købes i dag, er der vel ingen grund til at rode med andre farver og lignende, men jeg kan ikke dy mig, når jeg ser nye muligheder. En mulighed kom, da jeg fik fingre i nogle Fashion Strings rør, mest fordi det er billig, har mange farver, både natfluoriserende (glow) og så med glimmer. De rør putter jeg inde i et almindeligt gennemsigtig rør, og især de difuse fluoriserende typer har virket, og grunden til det, mener jeg er, at for voldsom fluoriserende farver, i nogle tilfælde skræmmer mere en end godt er, så de mere dæmpet udgaver, kan få lidt træge fisk i hughumør.

       
                                                                       Tilbehør til rørfluer

Perler i alle afskygninger, kan også bruges til krop på rørfluerne. Jeg vælger gerne tofarvet og aflange, så får kroppen en over / under side, som især i Karup Å og Uggerby Å, har fået fiskene ud inde fra brinken. Disse perler er lavet i forskellig plast legeringer, men kan jeg komme til det, får alle et inderrør i et af de normale tynde plastrør, så får man et sted at sætte vinge - krogstyr og andet på, men samtidig bliver de brændte ender, en slags buffer, så plast perlen ikke smadres, mod sten og andet.

Nu er der jo ingen tvilv om, at tavlen reelt er helt fuld, hvad angår muligheder, med tilbehør til vores rørfluer, prøv at tage en tur rundt på nettet, og se hvad for muligheder der er, og kan man undgå, at gå bananas i tilbudene, så er der jo nok til at dække ens personlige valg, langt ud i fremtiden.

Hvad ser jeg, som fremtidens fluemønster indenfor rørfluer? Ja, jeg er ikke i tvilv om, at skind Matuka er sagen, mest fordi, der ikke behøver andet på end vinge og evt. hackle, men også typen Wuffelhornet, er jeg helt sikker på, vil være fremtiden, men det afhænger vel af, hvor meget dingel-dangel, man vil koble på ens fluer!

En anden ting, som jeg tror på vil blive brugt meget i fremtiden er SoftCones. Det er nok et tiltag, der vil tiltale mange, når talen er på en nem måde, og moderne, at få Muddlerhoved på.

Peter Falkenberg fra Bornholm skriver om SoftCones, som han er forhandler af:

Lige nu findes softcones i ca. syv størrelser. Da jeg er på vej til at få lavet dem et andet sted, så vil der, fra starten af det nye år/nye fiskesæson, kun være fem størrelser.

Med hensyn til farver, så findes de i sort- sort / invendig rød- sort / indvendig gul- lilla- rød- gul- grøn- grøn / gul- og to slags rainbow. I 2010 vil der komme nogle nye farver til, men det er ikke helt sikkert hvilke, det bliver.

Med hensyn til materialet, så kan jeg faktisk kun sige, at det er en form for Eva skum, med da er vist mange mange forskellige slags, og den kemiske betegnelse ved jeg ikke. Jeg har kun valgt dem ud efter forskellige prøver.

Holdbarheden, er ikke noget problem, jeg har ikke fået nogen negative tilbage meldinger på det. Og dem som jeg selv har fisket med i de sidste tre til fire år holder fint, og mine fiskekamerater, siger det samme. Fangstdokumentationer har jeg ikke nogen af på tryk, da det er for det meste er korte mails og sms'er, jeg plejer at få fra de forskellige, som har fanget noget på dem.

SoftCones kan købes efterhånden en del steder, i Danmark har Sportshuset i Horsens dem, også Korsholm har dem, og så tar jeg nok en salgstur næste år, for at få dem spredt noget mere end nu.

Skulle man have interesse i direkte kontakt med Peter Falkenberg, så er her en mail adresse man kan benytte: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Når man nu evt. tager en tur ude på nettet, så husk at kigge forbi Lystfiskerliv, her er jo rigtig mange gode ideer til rørfluer, men jeg er ikke i tvilv om, at inden for få år, vil der til det nordiske fiskeri, måske være den tendes, at hovedparten af fluerne til å og elv, vil være i en eller anden rørflue form, for rørfluen er og bliver fluefiskerens arbejdshest.

Knæk og bræk fra
P.K.

Her er en samling gode links:

Laksefluens historie: http://www.laksefluer.dk/ahistorie.htm

Tilbehør til rørfluer: http://www.lionfish.dk/bindetilbehoer.htm

Hårmaterialer til rørfluer: http://larsenweb.adsl.dk/materialer/haar.asp

Rør til rørfluer eksempler: http://www.korsholm.dk/fiskeri/fluebinding/roerflue-artikler/roerflueroer.html?no_cache=1&tx_ttproducts_pi1%5Bttorderby%5D=priceasc

Rørfluer - Conehead - nye materialer: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/artikler2.asp?vaelg=3&placering=artikler&menu=Laesestof&Id=5565&kategori=Fluebinding

PVC RØR - er godt alternativ.( FashionStrings): http://www.123nu.dk/lystfiskeri/artikler2.asp?vaelg=3&placering=artikler&menu=Laesestof&Id=5615&kategori=Fluebinding

Saddam - en mønster type: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/artikler2.asp?vaelg=3&placering=artikler&menu=Laesestof&Id=7405&kategori=Fluebinding

Cyclops mønstre og varianter: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/artikler2.asp?placering=artikler&menu=Laesestof&kategori=Fluebinding&Id=8902

Us-Tubes et godt våben: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/artikler2.asp?placering=artikler&menu=Laesestof&kategori=Fluebinding&Id=8450

Rørfluer på pippetter (Jurij Shumakov): http://www.rackelhanen.se/eng/10176.htm

K.B. Jacobsens hjemmeside: http://www.fluefiskeguiden.com/fiskefotos/index.html#home

Sprøjter og kanyler: http://www.google.com/search?hl=da&rls=com.microsoft%3Ada%3AIE-ContextMenu&rlz=1I7IRFA&q=Spr%C3%B8jter+%26+Kanyler&btnG=S%C3%B8g&lr=lang_da

ProTubu sytemer: http://protubeflysystem.com/

Terminal rør (Tyller): http://www.abiko.com/pre_insulated.asp

Soft Cones - Muddlers - Natfiskeri - Sommer: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/artikler2.asp?vaelg=3&placering=artikler&menu=Laesestof&Id=9109&kategori=Fluefiskeri=generelt