Små fiduser til efterårets fluebinding

Lav dit eget værktøj

Nu er vi henne på den tid på året, hvor der oftest skal vælges, vil man fiske efter lidt mørke opgangsfisk, enten på kysten eller i åen, eller vil man slutte sit fiskeri, og sætte sig til fluestikket!

Jeg hører til dem, som reelt fisker hele året, lige så længe, der er sæson i åerne, ja så er jeg på plads, og september kan i perioder give et fantastisk fiskeri, både på kysten og i åerne.

En indian sommer i september, kan give et forrygende tørflue fiskeri i vores åer, både steelheads - stalling - bækørred og nogle steder også havørreden, skal lige have det sidste med, og så er det ellers vinter.

Åens havørreder er netop nu let farvet, enkelt stærkt farvet, men vi kan jo ikke sortere, så jeg anbefaler at man fisker med modhageløse kroge, det kan redde mange fisk, vis man vil genudsætte, det gælder både flue og spin.

På kysten er måske den største mulighed for at få en overspringer, blitz blank, men det er oftest mere held end forstand, da de fleste fisk er på vej op i åerne.

På kysten kan en september måned, eventuelt med omtalte indian sommer, give nogle spændende oplevelser, især med flue, kan der være overraskende mange timer, hvor havørred og steelhead + hornfisk kan fanges på tørflue, og så ikke at forglemme multerne, som ter sig tosset på en flue, udelukkende lavet af skum, fra en skumgummimadras.

Når tiden er til at gå voldsomt til fluebindingen, har jeg nogle ting, som jeg fast laver hvert efterår, nemlig at forberede vinterens binding, de kunne være at kursister, skal serviceres, men i egen hule, er der flere ting, som bare skal være på plads.

Når vi i dag binder rørfluer, har man jo rigtig mange forskellige stik og værktøjer til rådighed. Jeg stammer jo fra en tid, hvor en stoppenål, var rigelig til at frembringe velfangne fluer, men jeg har alle dage, lavet mine fluestik selv, oftest modificeret udfra funktionelle tanker, men med købe stik, som modeller, og det at lave dem selv, har noget med holdbarhed at gøre.

Jeg bruger i dag på 30. år, det første Danvise stik, som jeg har lavet nye hærdede kæber til, og jeg har sågar bygget flere stik med ekstra tilbehør, og det virker for mig.

Jeg har da set mange fluestik op gennem årene, men det er ligesom døgnfluer, de forsvinder igen, og jeg tror ikke på, at man bliver en bedre fluebinder af, at ofre 4000 kr. på et stik. Det er håndværkeren bag stikket, der gør forskellen, men har man janterne, og tror på det, så er det ok for mig, men holdbarheden på de fleste stik, også de dyre, er reelt meget ringe, set ud fra en fagmands viden om hærdning, og ståltyper.

Stik og tilbehør, til at holde rørfluens rør, har op gennem åerne set mange sjove tiltag, men reelt så har danske opfindere udi stik til fluebinding, oftest haft en rigtig heldig hånd.

        

På fig. A1:  ses et udpluk af, hvad jeg har brugt op igennem årene, og jeg må indrømme, at jeg stadig er begejstret for det danske patenterede H.C. rørflueholder, som jeg har i både den gamle udgave med fast spids + en type med løs spids (ikke så heldig, da spidserne let fordufter under skift) og så 2000 modellen, som jeg så laver nye spidser med M6 gevind, så jeg har stor valgfrihed, med både rør tykkelser, og ikke mindst nåle til at sætte i de forskellige rør.

De nåle, som original hører med til H.C.-stikkene er meget alsidige, og kan selvfølgelig suppleres med egne tiltag. Desuden passer flere af de løse købte nåle, også i hovedet, men jeg laver tit et sæt ekstra hoveder, som kan skrues i den originale holder.

Fig. A2:  viser det omtalte hoved med løs spids, og den anden type stammer fra model 2000, som jeg så har bygget videre på.

Grunden til at jeg laver om på stikket, er fortrinsvis, at jeg i mange år har brugt alternative rør, som kræver en speciel nål eller et specielt hoved.

Figur A3:  her ses nogle af de tiltag, som kræver specielle ting, til opspænding. Det er først og fremmest standard rør, hvor jeg sætter et farvet inderrør i, her er der brugt Fashions Strings, i klare farver, men også fluoriderende med indstøb glimmer. Hullet i Fashion rørene er meget små, og kræver en tynd nål, den laves en lokkenål i 0,6 mm., og hovedet har så et tilsvarende hul, så nålen ikke slingre under binding.

Figur A4: Blandt andre tiltag, har jeg i mange år lavet rørfluer i meget stærke fluoriderende farver, og her bruges standard rør i 3 mm., som så får et yderrør, her fra sjippetove og den type plastrør der bruges til gummimak. Den måde at få fluoriderende kroppe på stammer jo fra en tid, hvor man ikke kunne købe de fluoriderende rør, men det kan man jo i dag, men grundet en stor volumen, bruger jeg stadig sjippetovene. Til forårets og efterårets fiskeri i høj vandstand, ja da har jeg tit fået gevinst, når der bruges den type mønstre.

En anden ting, som jeg nu i ganske mange år har brugt, er el-artikler, som terminalrør, og de har den fordel, at de kun skal have et inderrør limet i, og så er der samtidig krogskjul på nogle af modellere.

Til binding af terminalrør med krogskjul, har jeg været nød til at lave et ekstra hoved til stikket, med en lille tud, som passer nøjagtig ind i krogskjulet, bliver den type terminal rør ikke fikseret på den viste måde, så går den sorte plast i stykker, vis man skruer holderen til.

Den helt lille model er kun 6 mm. lang, og den blev i tidernes morgen bundet til, et meget vanskeligt sommer fiskeri i nogle små bække, som husede nogle flotte havørreder, der trak op i åen under flom, og som blev der grundet lavere vandtemperatur, men de var satans sky, så pytte små fluer i let, men lang vinget udgaver var våbnet, og det er ikke så få havørreder, der har jordet, sådan et terminal rør, i højsommerens hektiske tid, og det var både nat og dag fiskeri.

At mine rørfluer tit har et andet plastrør limet på, har noget med effektiviten af bindingen at gøre, det er ulig nemmere at få noget fra hånden, når der kun skal vinge og hackler på!

Andre tiltag, for at give rørfluen lyd, er jo i de sidste år steget voldsomt, og mønstre og typer som Wuffelhornet, har jo givet ideer hos mange, og der er i dag mange muligheder for, at sine få bulefluer toptunet.

         

På fig. B1; er der et knap så voldsomt tiltag, lig små coneheads, det er simpelthen små løse øjer, der hører til sikring af snørebåndet i vores sko! De kan købes mange steder, men de små størrelser, har jeg brugt, da vi fiskede meget vatpind, som rør. Trods sin lidenhed, så virker dette setup, især i lav vandstand, og den ryger ikke durk ned i grøden.

Med de senere års meget voldsomme brug af Strips i forskellige udførsler, er der her et område, der tager tid, når skindene skal klippes ud.

Jeg har i de sidste åringer købt hele skind op, både kanin - ræv, og de mere eksotiske som muskosrotter og andet, men det har altid irriteret mig, at det tager en hulens lang tid, at klippe de skindstumper, som skal bindes på krogen.

Kunne man ikke bare købe det færdig, jo det kan man jo reelt, men jeg vil meget gerne eksperimentere med størrelser - farver - og ikke mindst længden af hårene.

Hvad er så den nemmeste måde at skære sine skindstrimler på?

Ja, saks - skalpel og barberblade er ligger vel lige for, men så kræver det også en rolig hånd. Problemet er tit og ofte, at få strimler/stykker, der er ens, også det ikke ligner noget, der er kørt over.

Et helt skind kræver, at man planlægger, hvad man vil bruge, med så lidt spild, som mulig. Teknikken går i min lille verden ud på, at få skåret skindene, så man ikke klipper for mange hår af, når strimlen skæres. De hår og underuld, der drysser af undervejs, bruger jeg som dubbing, eller tvistede hackler.

Det er en svær øvelse med ”håndvåben” som omtalt ovenfor, og seancen er, at man kun lige skal skære igennem skindsiden, uden at klippe ret mange hår på hårsiden.

Hvad er så kun lige igennem? Ja, jeg plejer at sigte efter, at det skærende værktøj, når ca. 1 mm. igennem skindsiden, men det kunne kræve en anden type værktøj.

Jeg har så lavet et værktøj, til at skære skindstrimler med, det findes i dag, som hobby udførsler. Men jeg håber da, at vi på et givent tidspunkt, vil kunne købe os til en strimmel maskine, akkurat som dem, der makulere papir. Men sådan en fætter, har jeg ikke set endnu, min makulator, kunne ikke tygge mit skind, så det er prøvet.

Til gengæld har jeg proffessonelt arbejdet, som faglært ”onkel opfinder” i mere end 40 år, og jeg syntes, at der her var en udfordring, nemlig at lave et værktøj, der kunne skære skindene op i strimler.

Jeg lavede for små 5 år siden de første prøver af værktøjet, og har i dag en type, som er fræset ud af noget aluminium.

Min tanke var at barberbladene, skulle kapsles ind, så skæret kun var 1 mm. udenfor bundsektionen, så kunne jeg undgå, at få savet alt for mange hår af skindene.

         

På fig. C1:, ses den måde jeg har valgt at lave et skæreværktøj, som er beregnet til at skære en enkelt strimmel af gangen, men værktøjet er forberedt, så det kan sammenbygges til flere baner, men jeg synes, at det fungerer bedst med to barberblade, med ca. 2 - 3 mm. afstand. 

Midterstykket kan selvfølgelig laves smallere eller bredere alt efter, hvor bred strimlen skal være, og hele systemet her, er til at ændre. Men det kræver, at man har afgang til metal fræser, så det er nok lidt begrænset, hvad den almindelige fluebinder kan få lavet. Og dog, ude på nettet ligger der et link til en video, hvor hobbymanden virkelig kan være med.

Modholdet til barberblade er to stifter, der holder bladet på plads i den rigtige højde, og den enlige unbrako skrue, klemmer hele værktøjet godt, og sikkert sammen.

Da jeg testede værktøjet fandt jeg ud af, at det var rigtig godt, at få en vinkel på skæringen, så der er fræst en frigang på fem grader, så skæret kan skære med enden af barberbladene.

Barberblade er meget tynde, og ønsker man sig, en lidt kraftigere udgave, så er de blade, om bruges til at skrabe keramisk komfurer med rigtig gode, da de er tykkere, men er lavet i samme standard mål, som barberblade, så det passer sammen.

Nu er barberblade et kraftigt skærende værktøj, så pas på fingrene og når man ligger værktøjet fra sig, så beskytte skærene.

Jeg har et stykke 6 mm. skum, som jeg sætter ned over skærene, så er hænder/fingre og værktøj beskyttet!

Skulle man få ideer om at lave noget helt specielt omkring sine fluer, så rund det link her, der jo muligheder hele tiden: http://www.salmonfishingforum.com/forums/showthread.php?t=20202

Med dette kig på, hvordan jeg laver nogle af mine fluebindings værktøjer selv, ønsker jeg god fornøjelse ved fluestikket, mon vi skal have isvinter igen? Så er det godt, at man har lidt lænestols fiskeri, at falde tilbage på! Eller man kunne jo gå i hobbyrummet, og lave sig noget spændende tilbehør, til ens fluebinding.

En lystfisker hilsen fra
Per Karlsen.